CBrain tager stort skridt mod udlandet: "Vi ved, at det kræver stamina. Vi ved ikke, hvor lang tid det tager, så vi skal være helt sikre på, at vi har råd"

Interview:] I hovedkvarteret på Dampfærgevej i København har cBrain gennem flere år taget tilløb til det store spring mod udlandet. Men kursen mod udlandet skyldes ikke frygt for ikke at kunne holde væksten oppe på det danske marked, lover direktør Per Tejs Knudsen.

Artikel top billede

Med en solid position som levenrandør af systemer til blandt andet de danske ministerier er cBrain nu begyndt at se resultater fra anden etape af selskabets to-trins vækstplan. 

Selskabets regnskab for 2016 viser, at det ikke blot var teatertorden, da ledelsen i sidste års regnskab proklamerede, at den første ordre i England havde affødt ambitioner om at komme ind på både det tyske og det amerikanske marked.

"I 2016 har vi fået ordrer i både England og Tyskland." siger Per Tejs Knudsen, der er direktør i cBrain.

"I slutningen af året offentliggjorde vi også, at vi har fået vores første pilotprojekt i Washington, så i den forstand har 2016 været et spændende år for os."

Første skridt

Sidste år præsenterede cBrain i sit regnskab sine aktionærer for nyheden om, at man nu havde sikret sig den første ordre uden for det danske kongeriges grænser.

På den netop afholdte generalforsamling i forbindelse med afslutningen på første kvartal kunne direktør Per Tejs Knudsen så præsentere generalforsamlingen for nyheden om, at cBrain nu har taget de første spæde skridt ind på både det tyske og det amerikanske marked.

Det fremgår af selskabets regnskab for 2016, der blev offentliggjort i slutningen af februar. 

Særligt entréen på det amerikanske marked er et resultat af en investering på mere end seks millioner kroner, og en offensiv netværksstrategi på den anden side af Atlanterhavet.

Amerikansk landgang  
Indtoget som ledelsen proklamerede tilbage i regnskabet fra 2015 bærer nu frugt. Det amerikanske eventyr er nu cBrains største internationale satsning.

Indsatsen består af både et kontor i San Francisco, et datterselskab og en ansættelse af blandt andre Greg Godbout, der har erfaring fra den amerikanske centraladministration.

"Det er nogle fyre, som er dygtige nede i Washington, som vi har fat på. Deres rolle er selvfølgelig er bringe os ind i USA og bygge det marked for os," forklarer Per Tejs Knudsen.

Hvor vigtigt er det for jer, at jeres folk i USA har et netværk, der strækker sig helt ind i hjertet af Washington?

"Det er helt afgørende. Hvis du kan ringe til de rigtige mennesker og få de rigtige møder, så er det en hel del nemmere," slår direktøren fast. 

Store planer

Hos cBrain er man optimister omkring et amerikanske eventyr.

Regnskabet for 2016 henviser til, at man fra amerikansk side vil indkøbe it for op mod 500 milliarder kroner i 2017 og troen på egne evner stopper ikke her.

Hos cBrain ønsker man at blive internationalt førende, når det handler om at levere løsninger til offentlige myndigheder.

Derfor kigger man også med begejstring på selskabets udvikling.  

"Vi ved godt, at det er en lang vej at gå internationalt og i særdeleshed, når det handler om den offentlige sektor. Vejen frem for os er at få nogle pilotprojekter, men det er spændende, at vi både i England og Tyskland nu faktisk har fået rigtige ordrer. Så der er vi kommet skridtet videre," slår Per Tejs Knudsen fast.

Fare forude

På trods af, at cBrain fortsat oplever fremgang, så er udenlandseventyret en stor mundfuld for selskabet.

Direktør Per Tejs afviser, at sigtet mod udlandet er drevet af, at det kan blive svært at opnå tilfredsstilledne vækst på et dansk marked, hvor cBrain har erobret mere end halvdelen af Slotsholmens ministerier og en række styrelser.

Er I presset til at kigge mod udlandet, fordi I oplever, at det danske marked er mættet?

"Ikke i øjeblikket. Med departementerne er vi kommet langt, men når vi taler om styrelser og kommuner, så er vi ikke kommet særligt langt. Der ligger et kæmpe stort marked derude. Jeg vil tro, at hvis vi udelukkende koncentrerede os om Danmark, så voksede vi noget hurtigere," siger Per Tejs Knudsen.

Hos cBrain frygter direktøren heller ikke at knække nakken på det amerikanske marked, der ellers er præget af benhård konkurrence.

"Vi ved, at det her kræver stamina. Vi ved ikke, hvor lang tid det tager, så vi skal være helt sikre på, at vi har råd til at gennemføre det, og så gør det ikke noget at passe lidt på sine penge," siger han.

"Vi har rigtig meget ro i maven. Vi har ikke travlt med at komme ud og brænde egenkapitalen af."

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Aarhus C

Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

Digital transformation | København Ø

Sådan etablerer du digital suverænitet

Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job