Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Generativ AI er på under to år gået fra eksperimenter i innovationsafdelinger til at blive en integreret del af kerneforretningen i mange danske virksomheder.
Hvor man tidligere testede mulighederne, handler det nu om drift, beslutningsprocesser og kundevendte løsninger.
Når AI rykker ind i forretningens maskinrum, stiger kravene til sikkerhed, dokumentation og kontrol. GDPR gælder stadig. AI Act er på vej.
Virksomheder skal kunne redegøre for, hvordan data behandles, hvor de behandles, og hvem der har adgang.
Det er i det lys, at debatten om digital suverænitet skal forstås.
Suverænitet er blevet et kapacitetsspørgsmål
Også i Danmark er digital suverænitet rykket højt op på dagsordenen.
Regeringen arbejder på en national handlingsplan, hvor der foreløbigt er afsat 80 millioner kroner og erhvervslivet efterspørger flere investeringer.
Samtidig vokser datacenterkapaciteten markant.
Internationale hyperscale-aktører udvider deres tilstedeværelse, og analyser peger på betydelig kapacitetsvækst frem mod 2030.
Datacentre fremhæves som en forudsætning for AI, cloud og konkurrenceevne.
Dermed tegner der sig en dominerende fortælling: Hvis Danmark og Europa vil være digitale suveræne, kræver det mere regnekraft, større datacentre og massive infrastrukturinvesteringer.
Men suverænitet kan ikke reduceres til kapacitet.
Mere effektiv AI betyder mere forbrug
Endnu et argument, der taler for øget kapacitet, er det såkaldte Jevons paradoks – en økonomisk mekanisme, hvor effektivisering ikke reducerer forbruget, men tværtimod øger det.
Når AI bliver billigere og mere effektiv, stiger anvendelsen. Resultatet er flere workloads, større datamængder og højere energiforbrug.
Det gør det nærliggende at konkludere, at løsningen er endnu mere hardware.
Men digital suverænitet handler ikke kun om kapacitet. Den handler om kontrol over data, arkitektur og strategiske afhængigheder.
Hvis suverænitetsdebatten alene fokuserer på at opbygge større versioner af eksisterende hyperscale-modeller, risikerer vi at overse mere fleksible og ofte mere omkostningseffektive veje til kontrol.
Kontrol opstår gennem arkitekturvalg
Danske virksomheder behøver ikke opføre egne hyperscale-datacentre for at styrke deres digitale handlefrihed.
Suverænitet kan også styrkes gennem bevidste arkitekturvalg:
- Ved at anvende åbne eller semi-åbne modeller, som kan køre lokalt eller i hybride miljøer.
- Ved at vælge mindre og specialiserede modeller frem for store generalistmodeller, hvor det er muligt.
- Ved at arbejde med teknologier som RAG, så AI får adgang til virksomhedens egne data uden at de forlader kontrollerede miljøer.
- Ved at indbygge databeskyttelse, adgangsstyring og transparens i designet fra start.
EU-Kommissionen fremhæver open source-AI som en vej til at styrke Europas konkurrenceevne og digitale suverænitet. Initiativer som OpenEuroLLM viser, at der investeres i europæiske alternativer.
Pointen er ikke, at infrastrukturinvesteringer er overflødige. For der skal investeres i infrastruktur.
Pointen er, at kapacitet alene ikke skaber kontrol.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
