Aarhus Kommune ramt af bølge af ransomware-angreb: Er blevet inficeret 10 gange på under to år

Aarhus Kommune er blevet ramt af vellykkede ransomware-angreb 10 gange siden 2015. Skoler og sociale tilbud er hårdest ramt.

Artikel top billede

Danmarks næststørste kommune har været ramt af ransomware på offentlige systemer 12 gange siden sommeren 2015..

Det viser en aktindsigt, som Computerworld har fået i dokumenter om problemet fra Aarhus Kommune.

Samlet set har de 12 ransomware-angreb påvirket mere end 12.000 brugere i kommunen.

Målene har primært været skoler og pædagogiske tilbud som bosteder og aflastningscentre, der alle har været låst ude af egne filsystemer.

Skoler er hårdest ramt

Hackerangrebene er gået hårdest ud over de aarhusianske skoler.

Fire skoler er blevet ramt af ransomware i løbet af de seneste 12 måneder, og alle gange har skolerne fået installeret ransomware af typen cryptolocker.

Cryptolocker har været udbredt siden 2013 og låser filer i inficerede systemer med RSA-kryptering.

Herefter gemmes den private nøgle på hackernes kontrol-server, og offeret afkræves betaling for at få adgang til sine filer.

Udover de fire skoler har et aflastningscenter for ADHD-børn og et boligtilbud til udviklingshæmmede voksne i Aarhus Kommune været ramt af ransomware, lige som også administrative systemer vedrørende blandt andet velfærdsteknologi og udvikling i andre dele af kommunen har været kidnappet af hackere.

Falske mails fra Post Nord

I flere tilfælde er ransomware kommet ind i Aarhus Kommunes systemer via falske mails fra Post Nord, som skolelever og kommunalt ansatte har åbnet på offentlige computere.

Aarhus Kommunes presseafdeling oplyser, at man på intet tidspunkt har betalt de it-kriminelle for at få adgang til data.

Af aktindsigten fremgår det, at det i de fleste tilfælde har været muligt at gendanne indholdet af de krypterede filer fra backup.

Computerworld har over flere omgange rettet henvendelse til Aarhus Kommune, der endnu ikke har ønsket at oplyse, hvordan man konkret arbejder med at håndtere ransomware-problematikken.

Læs også: Dansk kommune ramt af ransomware-angreb - fik løst problemet på en smart og enkel måde

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job