Coop's CTO er nu koncerndirektør: "Det gamle Coop IT råbte og skreg, men blev ikke taget alvorligt i forretningen. Det er blandt andet derfor, at vi har skiftet navn til Coop Teknologi"

Nomineret til Årets CIO 2017: Før Kræn Østergaard Nielsen kom til Coop hed it-afdelingen Coop IT. Nu hedder den Coop Teknologi og er med til at reformere hele den over 120 år gamle andelsforening.

Artikel top billede

Kræn Østergaard Nielsen er en atypisk it-chef.

Egentlig er han slet ikke it-chef, da han fra 1. maj bliver koncerndirektør som CTO og CFO med reference direkte til Coops CEO.

Hans navn, Kræn, er nordjysk og nedstammer fra Kresten, og så har han ikke skyggen af en it-uddannelse.

Og det er hans største styrke, mener Kræn Østergaard Nielsen selv.

"Jeg var flere år hos McKinsey som rådgiver i virksomhedstransformation, og det var derfor, at jeg sagde ja til Coop i sin tid: Så jeg kunne være med til at omdanne Coop til den moderne tidsalder," siger Kræn Østergaard Nielsen.

"Jeg er en forretningsmand, og jeg klarer min manglende it-erfaring ved at omringe mig med kompetente folk, og så fokuserer jeg på forretningen," tilføjer koncerndirektøren. 

Han er en af fem nominerede til titlen som Årets CIO 2017. Prisen uddeles 8. juni.

Du kan læse mere om dette her: Her er de fem dygtigste it-topchefer i Danmark: Er nomineret til Årets CIO 2017.

Kræn Østergaard Nielsen står i spidsen for en it-afdeling på mere end 250 ansatte, der har været igennem en radikal modernisering de seneste år.

Coop er Danmarks største andelsforening med mere end 3,7 millioner ugentlige kunder, 1,7 millioner medlemmer, 1.200 butikker og cirka 40.000 medarbejdere, men også en virksomhed, hvor it-området tidligere har været underprioriteret.

Før Kræn Østergaard Nielsen kom til Coop, lå det daværende Coop IT i den ene ende af hovedkontoret i Albertslund og var i høj grad adskilt fra resten af virksomheden.

Derfor var det også Kræn Østergaard Nielsens første mål at få it-afdelingen ud i resten af virksomheden.

"Det gamle Coop IT råbte og skreg, men blev ikke taget alvorligt i forretningen. Det er blandt andet derfor, at vi har skiftet navn til Coop Teknologi: For at vise, at vi er meget mere end blot en it-afdeling til at servicere," siger Kræn Østergaard Nielsen.

"It og teknologi skal være bindeled i virksomheden. Det giver ikke mening at have en særskilt digital strategi, og egentlig heller ikke en isoleret it-organisation og egentligt heller ikke en isoleret it-organisation. It skal ud i forretningen og være kernekomponent i forretningsstrategierne. Det er den eneste måde, at man som it-afdeling kan have relevans," siger Kræn Østergaard Nielsen.

Læs også: Lundbecks CIO har trimmet it-afdelingen og skåret masser af stillinger væk: "Teknologi skal understøtte produktet - ikke være produktet"

Troværdighed hos medarbejderne

En stor del af transformationen fra "it" til "Teknologi" har handlet om at finde sin plads hos de resterende 39.750 ansatte i Coop.

Et af de første tiltag Kræn gjorde efter sin tiltrædelse som daværende CIO var at indlede en intern og tilbagevendende brugerundersøgelse hos de 150 centrale personer i virksomheden for at måle, om it-afdelingen havde fremdrift.

"Det tvinger os til at være i dialog og sikre, at det, vi laver, giver værdi. Det har jeg lært igennem min tid hos McKinsey," forklarer Kræn Østergaard Nielsen.

Derudover lytter afdelingen til de 1.200 butikker og butikschefer om deres problemer, hvor der også er en stor opbakning at føle.

"Vores butikschefer føler oprigtigt, at vi lytter til dem. Blandt andet har jeg selv siddet på et besøg hos Superbrugsen i Graasten og hørt, at vores it-undervisning til vores systemer var for teoretisk. Derfor oprettede vi et "SWAT-hold" af primært tidligere butikschefer til at køre rundt i landet for at hjælpe ansatte i vores butikker til bedre at klare systemet," siger Kræn Østergaard Nielsen.

Læs også: CIO i Arla: Sådan henter vi millioner på bundlinjen ved hjælp af algoritmer og dataanalyser

Lidt af samme grund har it-afdelingen også små satellit-afdelinger med såkaldte "teknologipartnere," som hvert har et hovedansvar inden for Coops forskellige forretninger og afdelinger.

Eksempelvis sidder der en tidligere butikschef med 20 års erfaring som teknologipartner med ansvar for Coop Butik.

Målet er at være hurtigere til at øjne både problemer og muligheder for, at it kan integreres bedre i forretningen, og så giver det eksempelvis butikcheferne, HR eller økonomi-afdelingen et direkte talerør til Coop Teknologi.

"Det handler om at komme ud af Elfenbenstårnet, og det synes jeg er lykkes rigtig godt for os," siger Kræn Østergaard Nielsen.

It-plan vævet ind i den samlede strategi

Kræn Østergaard Nielsens nuværende fokus ligger i den igangværende digitalisering af Coop på tre planer, der blandt andet omhandler en modernisering af Coops' bagvedliggende systemer.

Det er den største investering i Coops 150 år gamle historie, hvilket også har været Kræns største udfordring.

"Det har krævet blod, sved og tårer at skabe en fælles vision for fremtidens Coop på alle niveauer på tværs af funktioner. Som initiativtager og styregruppeformand har jeg brugt det meste af min tid herpå det sidste lange stykke tid. Vi har nu fået entydig opbakning til programmet fra direktion og bestyrelse, og vi er godt på vej," forklarer Kræn.

I alt har Kræn opdelt opgaverne for Coop Teknologi i tre spor: Retail-program, Digital og et risikomitigeringsprogram.

Vi har tidligere talt med Kræn Østergaard Nielsen om årets udfordringer i Coop.

Det kan du læse mere om her: Coop på jagt efter afløser til den 49 år gamle mainframe: "Systemet er ikke længere tilstrækkeligt til vores vision for Coop"

Retail-programmet vil være med til at gøre hver enkelt butik mere lokal, men også trække Coop ind i det nye årti.

Det handler om at skabe værdi for virksomheden,

Sendte it ud på en gård

I oktober sidste år udgav Coop sin nyeste medlems-app, der har været en stor succes, ifølge koncerndirektøren.

Appen samler optjente Coop-point, marketing, inspiration og betalingsmuligheder i en enkelt app for kunden, og den er allerede blevet hentet over 450.000 gange.

Appens grundplatform kommer fra opkøbet af Beeptify, en lille dansk fintech-virksomhed, som Kræn var med til at opkøbe, og som nu bor på en gård få kilometer fra hovedkontoret i Albertslund.

"På hovedkontoret er der en masse regler, men ude på gården må man godt køre over for gult, som vi siger. Det er her, at vi forsøger med en agil tankegang udvikler nye ideer eller quick-wins og tester i vores koncept-butikker i et lidt mere bramfri miljø," siger Kræn Østergaard Nielsen.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job