Google gør klar til kæmpe datacenter i Danmark - køber grunde i Fredericia

Det står endelig klart, at det er Google, der står bag opkøbet af grunde uden for Fredericia.

Artikel top billede

(Foto: Vladimir_Timofeev / Vladimir_Timofeev)

Google har købt grund for over 65 millioner kroner i industriområdet Prinsessens Kvarter ved Fredericia.

Grunden skal potentielt anvendes til et gigantisk datacenter.

Opkøbet er sket igennem virksomheden Dapsi International Aps, hvis moderskab er Alphabet.inc, der også er moderselskab for Google.

Det skriver Information efter at have gennemgået Dapsi Internationals regnskab. Google bekræfter købet over for avisen.

Grunden, der i alt måler 73,2 hektar land, er dog ikke øremærket til datacenter endnu, fortæller Google til Information.

"Vi har købt en 73,2 hektar stor grund i Fredericia. På nuværende tidspunkt har vi ikke planer om at bruge grunden, men vi vil sikre os muligheden for at ekspandere vores datacentre i Europa, hvis vores arbejde kræver det. Vi forventer dog ikke at tage nogen beslutninger i den nærmeste fremtid,« lyder det fra Google i en skriftlig kommentar.

Følger i Facebook og Apples fodspor

Computerworld har tidligere besøgt grunden ved Tårup sydvest for Fredericia.

Du kan se billederne her: Her skal Danmarks næste gigant-datacentre bygges

Energinet.dk er allerede i færd med at opføre en 150 kW højspændingsstation på nabogrunden, der ejes af Fredericia Kommune, til trods for, at Google fortæller, at der endnu ikke er planer om et datacenter.

Dog er der potentiale for et datacenter på størrelse med det center, som Apple er ved at bygge i Viborg. 

Det viser de tilgængelige dokumenter hos Fredericia Kommune: Så stort bliver nyt kæmpedatacenter i Fredericia - men hvem står bag?

Angående højspændingsstationen svarer Google, "at virksomheden vil have energiinfrastrukturen på plads, skulle datacentret blive en realitet."

Google er den tredje store it-gigant, der opkøber jord i Danmark med potentielle eller reelle planer om gigantiske datacentre.

Apple er i færd med at bygge sit datacenter ved Viborg, og også Facebook har opkøbt en byggegrund på M.P. Allerupsvej i udkanten af Odense.

Læs også: Overblik: Internet-giganterne buldrer ind i Danmark med datacentre

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21 april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos