Smartphones giver millionvækst i Aalborg

Texas Instruments fortsætter sin vækst i Aalborg, fordi mobilkunderne har taget de avancerede telefoner til sig. Selskabets hovedforretning er at udvikle mobilplatforme, som sælges til producenter af mobiltelefoner, og det gav sidste år et overskud på 48 millioner kroner.

Avancerede mobiltelefoner med kamera og kalenderfunktioner bringer smil på læberne hos Texas Instruments' danske udviklingsafdeling i Aalborg.

Hovedparten af de 150 medarbejdere udvikler mobilplatforme, som producenterne af telefoner enten kan bygge videre på eller sælge direkte.

Mobilkundernes forkærlighed for avancerede smartphones var sidste år med til at give en fremgang i omsætningen på over fem procent til 215 millioner kroner.

Texas Instruments er verdens største leverandør af chips til mobiltelefoner, og den danske afdeling tjener sine penge på at fakturere udviklingstimer til det amerikanske moderselskab.

Vækst i andet halvår

- Det har udviklet sig meget positivt, og vi har oplevet vækst specielt i andet halvår. Det er i høj grad et spørgsmål om, at vi har gode folk, der kan byde sig til og leverer en god vare, så vi får tildelt en hel del opgaver, siger administrerende direktør Kim Breum-Christensen.

Texas Instruments Denmark A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning214,6203,5
Resultat af primær drift (EBIT)93,6126
Resultat før skat 69,696,8
Resultat48,267,6
Egenkapital194,5217,1
Antal ansatte10877
Teknologikapløbet blandt mobilproducenterne forskrækker ikke Kim Breum-Christensen, som tværtimod ser vækstmuligheder i, at mobiltelefonerne konstant får nye funktioner.

- Overordnet er det en fordel for os, for jo flere udviklingsressourcer der ligger i tingene, jo mere arbejde er der til os, siger han.

Flere medarbejdere på vej

Overskuddet i det danske datterselskab blev sidste år på 48 millioner kroner, og de 130 ansatte på udviklingsafdelingen i Aalborg kan se frem til flere nye kollegaer i løbet af året.

Her føler Kim Breum-Christensen stadig, at Nordjylland har meget at byde på.

- Det betyder utroligt meget, at vi er i Aalborg, for det er her, folkene er. Det er bestemt ikke, sådan at de gode folk hænger på træerne, men det er fortsat muligt at få dygtige folk, siger han.

Texas Instruments er ved at lægge sidste hånd på en tilbygning på 1200 kvadratmeter, som blandt andet betyder, at selskabet fremover får et lyddødt rum, der skal bruges til tests.

Texas Instruments har også en afdeling med 20 ansatte i København, hvor der udvikles digitale forstærkere.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job