Nyt dansk teleforlig på trapperne: Nu afsløres den reelle situation i den danske telebranche

Forhandlingerne om et nyt dansk teleforlig går snart i gang. Nu viser ny opgørelse, hvordan det reelt står til med selskaberne i den danske telebranche, der efterspørger politisk handling med teleforliget.

Artikel top billede

Det presserende behov for et nyt dansk teleforlig, der kan sikre branchen bedre rammevilkår, er blevet fremhævet igen og igen på det seneste.

Det er aktuelt, fordi forhandlingerne om et nyt teleforlig begynder efter sommerferien.

Udfordringen er blandt andet, at branchens investeringer er under pres, og at flere selskaber har vedblivende problemer med at få deres forretninger til at hænge sammen på grund af en presset konkurrencesituation.

Læs også: Nedtælling i den danske telebranche: Nu kommer ekstremt vigtigt politisk udspil - alle venter i spænding

Det står dog bedre til nu, end det gjorde for nogle år siden.
Det fremgår af en ny rapport fra Energistyrelsen, “Økonomiske nøgletal for telebranchen 2016 (PDF)”.

Her kan man læse, at teleselskaberne i 2016 havde en samlet omsætning på 38 milliarder kroner, hvilket var 3,2 procent mindre end i 2015, hvor den lød på 39,3 milliarder kroner.
Alligevel var resultaterne faktisk bedre i 2016 end i 2015.

“Telebranchens samlede resultat (EBIT) er trods den faldende omsætning steget med 56 procent, hvilket betyder, at overskudsgraden er steget til 10 procent i 2016,” skriver Energistyrelsen, der samtidig tilføjer:

“Den markante stigning skal dog ses i lyset af, at resultatet blev halveret fra 2014 til 2015 grundet ekstraordinære afskrivninger.”

Investerer mere

Der er dog også flere andre tegn på fremgang i branchen.

Eksempelvis er teleselskabernes investeringer er steget fra 6,6 milliarder kroner i 2015 til 6,9 milliarder kroner i 2016. Det svarer til en stigning på 4,2 procent.

“De samlede investeringer i den danske teleinfrastruktur har været stigende siden 2013,” skriver Energistyrelsen i rapporten.

Her fremgår det dog også, at der kun er tale om begrænsede stigninger, og at de samlede investeringer i den danske telebranche overordnet set har ligget på stort set samme niveau siden 2011.

Sådan går det med de forskellige områder

Det er ikke overraskende fastnettelefoni, der lider mest under faldende omsætning med et fald på 17,3 procent fra 2015 til 2016. Som det fremgår af figuren her til højre, er det dog alle forretningsområder, der mister omsætning.

“Telebranchens investeringer stiger fortsat samtidig med, at omsætningen falder. Dermed ses samtidig en højere investeringsgrad, der fra 2015 til 2016 er steget 1,3 procentpoint fra 16,8 procent til 18,1 procent.”

Færre ansatte i branchen

Der er ifølge rapporten fra Energistyrelsen i dag 13.575 ansatte i den danske telebranche. Det er stort set det, der har været niveauet hvert år siden 2013.

Samtidig er det dog noget lavere, end det var i 2010, hvor der var omkring 15.700 ansatte i branchen.

“Fra 2010 til 2016 er beskæftigelsen i alt reduceret med lidt over 2.000 ansatte, hvilket svarer til et fald på 14 procent.”

Nyt teleforlig på vej

Som Computerworld har skrevet flere gange, vil regeringen efter sommerferien komme med sit udspil til teleforliget, der skal erstatte det nuværende fra 1999.

"Jeg ser frem til at kunne fremlægge regeringens udspil kort efter sommerferien. Og jeg ser frem til at kunne drøfte det med de forskellige interessenter," har Lars Chr. Lilleholt (V), Energi-, forsynings- og klimaminister, udtalt.

Læs mere om den udmelding her.

"Teleudspillet skal være ambitiøst. Vi skal sikre, at Danmark også fremover er er med helt fremme med teleudviklingen," har ministeren forklaret.

"Det handler om at få lavet et forlig, der også omfatter så mange partier i Folketinget som muligt. Også for at sikre, at de rammevilkår, der gælder, også gælder i fremtiden," sagde Energi-, forsynings- og klimaministeren i sidste måned.

Læs også:

Nedtælling i den danske telebranche: Nu kommer ekstremt vigtigt politisk udspil - alle venter i spænding

Alle venter i spænding på nyt dansk teleforlig: Her er syv konkrete bud på, hvad der skal stå i det

Få styr på de nye roaming-regler: Her er vilkårene hos dit mobilselskab - så meget data kan du bruge

Adgang til danske fibernetværk kan vende op og ned på markedet - men det hele står og falder med prisen

Nu sker det: Alle danske fiberselskaber er klar til at åbne deres net for andre leverandører

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S