Begreber som softwarepatenter og infosoc vækker hverken voldsom interesse hos den brede vælgerskare eller hos de politiske spidskandidater til det kommende valg til Europa-Parlamentet.
Det kommer blandt andet til udslag i, at kun omkring 35 af mere end 130 danske kandidater til Europa-Parlamentet har svaret på en rundspørge om softwarepatenter, som IT-Politisk Forening, Prosa, Digital Forbruger Danmark og Skåne Sjælland Linux User Group står bag.
Spidskandidater ved ikke
Blandt de svarende er langt størsteparten modstandere af rendyrkede patenter på software, mens det for mange af spidskandidaterne stadig står uklart, om de er modstandere eller tilhængere.
En af dem er Socialdemokratiets Britta Thomsen, der ikke har deltaget i undersøgelsen, selv om hun tidligere har meldt ud, at hun vil have helt klare linjer for softwarepatenters tekniske bidrag, før hun stemmer ja til noget.
- Softwaredirektivet er selvfølgelig vigtigt, fordi det er oppe i tiden, men det er ikke noget, man får stemmer på. Der var en nørd til et valgmøde forleden dag, der i pausen sagde, at han havde tænkt sig at stemme på mig, men ellers interesserer det ikke folk, siger Britta Thomsen.
It nævnes ikke
De danske politikere kæmper om 14 af i alt 732 pladser i Europa-Parlamentet, som med 10 nye medlemslande tæller flere medlemmer end nogensinde.
I den kamp har it slet ingen chance for at slå igennem som valgtema, mener valgforsker Roger Buch fra Syddansk Universitet.
- Det kan bruges af nogle, som måske scorer en smule. Men det er slet ikke noget, der bliver nævnt, når man kigger på, hvad EU-valgkampe normalt handler om, siger han.
Blandt andet softwarepatenter er ellers et af de områder, hvor parlamentsmedlemmerne får noget at sige, når de skal vende tommelfingeren op eller ned til et direktivforslag fra EU's ministre.
Hos IT-Politisk Forening er formand Flemming Bjerke glad for at have en nogenlunde oversigt over politikernes holdningner til softwarepatenter.
- Der er kandidater, der melder klart ud om softwarepatenter på alle lister. EU-modstanderlisterne, Dansk Folkeparti og SF er som helhed engagerede modstandere af softwarepatenter. For os er det også vigtigt at gøre EU-politikerne opmærksomme på, hvor vidtrækkende konsekvenser softwarepatenter har, siger han.
De stærkeste tilhængere er kandidaterne fra regeringspartiet Venstre. Kun Venstres unge og uprøvede Ellen Trane Nørby går imod softwarepatenter, men hun har til gengæld også formuleret en hel it-politik med flere punkter.
- It bliver ofte et teknisk område, som mange politikere ikke interesserer sig for, og det gør, at der ikke er interesse for de beslutninger, der træffes. Det var problemet med softwarepatenter, som politikerne så som en teknisk formalitet i stedet for at kigge på konsekvenserne, siger Ellen Trane Nørby.
Hun erkender, at softwarepatenter ikke er noget, der flytter stemmer i de brede kredse, men hun har alligevel valgt viden og forskning som tema for sin valgkamp.
Blandt valgpunkterne er deklarationer på software, en papirløs EU-administration og flere indrejsetilladelser til specialister uden for EU.
Manglende interesse for EU
Ellen Trane Nørby og de andre kandidater kommer ikke kun til at kæmpe mod manglende interesse for it, men også mod en generel mangel på interesse for Europa-Parlamentet.
Valgdeltagelsen til parlamentsvalget ligger omkring 50 procent, mens den til et folketingsvalg når op over 80 procent. Ifølge valgforsker Roger Buch er det til dels politikernes egen skyld.
- Partierne opstiller andetholdet af politikere til EU-Parlamentet. Det er politikere, der er på vej til pension og helt unge og uprøvede politikere, og det signalerer, at parlamentet ikke er så vigtigt, siger han.
Det er et problem, for ifølge Roger Buch har Europa-Parlamentet mere indflydelse, end det nogensinde har haft, siden danskerne for første gang stemte til Parlamentet i 1979.
Relevant link
IT-Politisk Forenings undersøgelse af EU-kandidaternes holdning til softwarepatenter
