Morgen-briefing: Apple betaler dansk selskab for at skaffe vindenergi til datacentre / Kunøe-ejet selskab låste medarbejderne ude efter konkurs / Dansk Erhverv: Apple-indtog er fantastisk nyt for Danmark

Morgen-briefing: Apple betaler dansk selskab for at skaffe vindenergi til datacentre. Kunøe-ejet selskab låste medarbejderne ude efter konkurs. Dansk Erhverv: Apple-indtog er fantastisk nyt for Danmark. DI om Apples nye datacenter: En af de bedste sommernyheder. Danskerne faktatjekker nyhederne på de sociale medier

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Det er tirsdag, og her får du et overblik over de hurtige it-nyheder denne morgen.

Apple betaler dansk selskab for at skaffe vindenergi til datacentre

Apple betaler et dansk selskab for at opstille mellem otte og ti landbaserede vindmøller, som skal producere grøn strøm til de to nye datacentre i Danmark, skriver Børsen.

Erik Stannow, nordisk direktør for Apple, siger til Børsen, at udbygningen af vindenergien skal ende med at levere energi svarende til Apples energiforbrug om fem år.

De to datacentre kan fuldt udbygget få et energiforbrug på 600 megawatt årligt. Det kan dækkes af otte-ti landbaserede møller i størrelsesordenen 30 megawatt.

Hvilket selskab, der skal står for udbygningen af vindenergien, er ikke oplyst. I følge DR nyheder har der været lokal modstand i Aabenraa mod flere vindmøller.

Energistyrelsen har beregnet, at de kommende datacentre vil bruge så meget strøm, at udbygningen af grøn energi er absolut nødvendig, hvis ikke det ekstra energibehov skal dækkes af kulfyret elproduktion.

Danmarks grønne miljøprofil er ellers et af hovedargumenterne for at tiltrække de store datacentre.

Ifølge Børsen vil Apple sikre sig, at selskabet kan få leveret grøn strøm, uanset hvordan en ny politisk aftale om udbygning af produktionen af grøn energi måtte komme til at se ud.

"Vores datacentre er baseret på 100 pct. grøn energi. Og her er det så uden subsidier. Vi betaler simpelthen den fulde pris for energien, og det betyder, at den danske skatteyder heller ikke bidrager," siger Apples Erik Stannow til Børsen.

Kunøe-ejet selskab låste medarbejderne ude efter konkurs

Rigmanden Ib Kunøe og hans selskab Consolidated Holdings, der blandt andet står bag Atea, har for nylig måttet begære et af Consolidated Holdings andre selskaber konkurs.

I følge Finans drejer det sig om selskabet Dan-Palletiser, der 27. juni blev erklæret konkurs ved skifteretten i Næstved.

Dagen efter blev de omkring 100 ansatte mødt af låste døre i virksomheden. Små to uger senere er samtliger aktiviteter i Dan-Palletiser overtaget af automatiseringsvirksomheden Bila fra Nykøbing Mors.

Dansk Erhverv: Apple-indtog er fantastisk nyt for Danmark

”Det er intet mindre end fantastisk, at en så stor udenlandsk virksomhed igen ser mod Danmark. Det sker for sjældent, og vi skal i Danmark blive bedre til at gøre os interessante for udenlandske virksomheder af den kaliber. I forhold til dagens store nyhed, så er den god for Danmark i sig selv, men den er også god for underskoven af datacentre i Danmark,” siger Poul Noer, chefkonsulent i Dansk Erhverv. 

"Sådan et giga-center tiltrækker nemlig mellemstore datacentre, som gerne vil ligge tæt op af giganterne. Det betyder, at selv om Apple-centret måske ikke giver så mange arbejdspladser i sig i selv, så ser vi muligvis starten på en ny erhvervsklynge i Danmark, og det er et virkelig spændende perspektiv,” siger Poul Noer.

Datacentre producerer i øvrigt overskudsvarme, og den skal vi blive bedre til at genanvende.

”I dag går alt for meget overskudsvarme fra datacentre tabt. Den er for dyrt at sende ud i fjernvarmenettet, og her bør politikerne komme op på dupperne og tilpasse reglerne til den nye datacenterklynge,” siger Poul Noer.

DI om Apples nye datacenter: En af de bedste sommernyheder

Branchedirektør for DI Digital, Adam Lebech, glæder sig over Apples udmelding om at bygge datacenter nr. 2 udenfor Aabenraa.

“Det er en af de bedste sommernyheder, vi har fået, at vi har kunnet tiltrække endnu et datacenter til Danmark. Det skaber grobund for nye højteknologiske arbejdspladser - i dette tilfælde i Sønderjylland - og skærper den digitale profil i Danmark”, siger Adam Lebech.

“Danmark kan tilbyde stabilitet, både hvad angår forsyningssikkerhed på grøn energi, it-sikkerhed, kvalificeret arbejdskraft og stabilitet i samfundet i det hele taget. Det er vigtige forudsætninger for placeringen af de store datacentre. Det er en cadeau til både Danmarks grønne profil og vores digitale infrastruktur, som det nye datacenter kobler sig på.”

“De nye datacentre får brug for bl.a. højtuddannede it-specialister og ingeniører. Det understreger behovet for at uddanne langt flere af i de kommende år. Vi kan se, at langt flere har søgt ind på disse uddannelser i år – nu håber vi, at regeringen sikrer, at der kan oprettes de nødvendige studiepladser på universiteterne, siger Adam Lebech.

Danskerne faktatjekker nyhederne på de sociale medier

Over halvdelen af danskerne (54 procent) angiver i en ny undersøgelse, at de føler sig nødsaget til at faktatjekke informationer, de læser på sociale medier som for eksempel Facebook.

”Mængden af nyheder og anden information som deles på de sociale medier er eksploderet de seneste år. Vidensdeling er essentielt i et demokrati som det danske, men undersøgelsen viser, at en markant del af danskerne også er skeptiske overfor de informationer de får via de sociale medier.” siger formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand i Aarhus Steen B. Andersen (A) i en kommentar.

39 procent af de adspurgte kvinder i undersøgelsen oplyser, at de sociale medier er deres primære nyhedskilde, mens 29 procent af de adspurgte mænd angiver dette.

Undersøgelsen viser også, at mænd og personer med en videregående uddannelse generelt faktatjekker i lidt højere grad end andre.

”At hele 54 procent faktatjekker nyheder fra de sociale medier er et overraskende højt tal. Det understreger så også behovet for, at give danskerne information om hvordan man på bedst mulig vis faktatjekker. For hvordan er det egentlig at man faktatjekker nyhederne i de sociale medier. Ved at dobbelttjekke med andre nyheder på de sociale medier eller andre digitale kilder? Hvornår kan man egentlig føle sig på sikker grund i forhold til en nyheds troværdighed?

Det er jo et forholdsvist nyt fænomen, at den bredere befolkning føler sig kaldet til at skulle faktatjekke det de læser, hvilket igen understreger nødvendigheden af den indsats, som bibliotekerne de senere måneder har sat i værk under overskriften ’Sådan spotter du Fake News’, som angiver seks simple trin til at faktatjekke online nyheder og informationer.” siger Steen B. Andersen.

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.534 repræsentativt udvalgte borgere i Danmark i alderen 15 og opefter i maj og juni 2017. Undersøgelsen er lavet af Moos-Bjerre for Danmarks Biblioteksforening.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

Kod smartere med GitHub Copilot

Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

Sikkerhed | København

Cyber Threats

Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

It-løsninger | København V

Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

Se alle vores events inden for it

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Ingeniør til Satellitkommunikation

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

IGNITE Graduate Program 2026

Københavnsområdet

Vivant ApS

Team Lead – Support & Operations

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect