Strid om den nye persondatalov: ”Bøder til det offentlige giver ingen mening”

”Det vil simpelthen ikke give nogen mening at give de offentlige myndigheder store bøder.”

Sten Bønsing er Ph.D. og lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, og han stiller sig uforstående overfor det flertal i Folketinget, der vil give det offentlige bøder for at bryde persondataloven.

Den nye persondatalov skal supplere persondataforordningen fra EU (GDPR), der træder i kraft næste år, og et af de store stridspunkter i den danske lov er netop, om offentlige myndigheder skal straffes med bøde.

Ifølge forordningen kan private virksomheder straffes med bøder på op til 20 millioner Euro for persondata-sjusk, men det er op til de enkelte lande, om det samme skal gælde myndigheder.

Herhjemme ønsker et flertal i Folketinget, at også det offentlige skal kunne tildeles bøder, men ifølge Sten Bønsing giver det ikke praktisk mening at ligestille virksomheder og myndigheder.

”Hvis for eksempel Arbejdstilsynet får en kæmpe bøde og så melder ud, at der ikke bliver gennemført tilsyn de næste to år, fordi der ikke er penge til det, kan vi så leve med det? Nej, det kan vi ikke. Så skal der alligevel tilføres midler, og hvem er det så lige præcis, vi giver en bøde?”, siger Sten Bønsing til Computerworld.

”Pointen er, at bøder til det offentlige udelukkende vil betyde, at man flytter penge rundt mellem forskellige kasser.”

Offentligt ansatte kan straffes
Justitsministeriet meldte allerede sidste år ud, at man ikke ønsker bøder til det offentlige, og i det forslag til en ny persondatalov, der netop der sendt i høring, har ministeriet noget overraskende valgt slet ikke at adressere spørgsmålet.

Det har affødt kritik fra et politisk flertal på Christiansborg, der alle ønsker ligestilling mellem myndigheder og erhvervsliv, og Dansk Erhverv kalder i en skarp kritik det offentliges position for et ”digitalt helle”.

Den vurdering giver Sten Bønsing dog ikke meget for. Han vurderer tværtimod, at medarbejderne i det offentlige har større incitament til at overholde persondataloven end de tilsvarende i erhvervslivet. Selvom myndighederne ender med ikke at kunne få bøder.

”Man kan jo til gengæld gøres personligt ansvarlig som offentlig ansat. Det har vi mange eksempler på. Hvis man bryder sin tavshedspligt eller bruger oplysninger, man ikke har lov til, så kan man som offentligt ansat få en bøde personligt eller sågar en fængselsstraf," siger Sten Bønsing.

"Det, mener jeg, giver et noget kraftigere incitament til at opføre sig ordentligt, end hvis ens arbejdsgiver får en bøde."

Du kan læse justitsministeriets lovforslag her.

Læs også: Ny persondatalov: Her er de vigtigste stridspunkter i lovforslaget