Ny mand i spidsen for Visma: Skal bruge masser af nye folk for at nå ambitiøst vækstmål

Som ny mand i spidsen for Visma i Danmark har Torben Ryttersgaard en ambition om, at Visma skal vokse med 10-15 procent det kommende år. Den nye direktør skal bruge masser af nye folk for at gøre vækstdrømmene til virkelighed.

Artikel top billede

Efter sommerferien har en ny mand sat sig for bordenden i den danske del af Visma Consulting.

Torben Ryttersgaard kommer fra en stilling som underdirektør i konsulenthuset CGI og med sig har han ambitioner om masser af vækst.

“Ambitionen er givet. Visma er en vækstvirksomhed, og derfor er det helt klart, at en del af ambitionen er, at vi kan fortsætte den vækstkurve, vi har haft de sidste par år,” siger den nye direktør, der netop er tiltrådt stillingen.

Hvis vækstambitionerne skal blive til virkelighed kræver det i følge direktøren, at Visma finder de rigtige folk. 

"Jeg har en målsætning om, at vi skal vokse med 10-15 procent det kommende år. Hvis vi skal det, så skal vi øge antallet af ansatte i forretningen med 25-30 mand."

Vækst alle vegne

De seneste år har været gode for Visma-koncernen, der blandt andet har foretaget store opkøb i Danmark.

Det så man senest i marts med opkøbet af Bluegarden, der havde Mogens Elsberg i spidsen. 

Det kan du læse mere om her: Norske Visma fortsætter dansk opkøbsbølge: Køber Bluegarden for mere end en milliard kroner

“Ambitionen er givet. Visma er en vækstvirksomhed, og derfor er det helt klart, at en del af ambitionen er, at vi kan fortsætte den vækstkurve, vi har haft de sidste par år,” siger Torben Ryttergaard.

Han vil finde væksten på flere områder. 

Vismas danske vækst skal i følge direktøren både drives organisk og samtidigt af flere opkøb. Derudover skal der mere fokus på den private sektor, i det man i den danske forretning i dag finder omkring 75 procent af omsætningen i den offentlige sektor.

Læs mere om Visma her: Visma klar til endnu flere danske opkøb efter køb af Bluegarden: "Vi har kig på andre selskaber og har store midler til rådighed"

Hård kamp om hoveder

Visionen om at få 25-30 nye folk på kontoret kan vise sig at blive en udfordring for den nye Visma-boss.

Over hele landet slås man i branchen om at tiltrække kloge hoveder, og flere virksomheder døjer gevaldigt med overhovedet at få besat de stillinger de slår op.

Læs mere om Vismas opkøb her: Her er grunden til norske Vismas aggressive opkøbstogt i Danmark

Rekrutteringen af de nye medarbejdere bliver afgørende for, om den nye direktør når sit mål for væksten i sit første år på posten.

"Vi kan ikke nå vores vækstmål, hvis vi ikke er i stand til at tiltrække kapacitet. Det kan ikke lade sig gøre. Så skal vi gøre det ved at arbejde med freelancere. Det er ikke givet, at det bliver umuligt, hvis vi ikke kan tiltrække resurser selv, men vi vil ikke kunne få den vækst på bundlinjen, som vi gerne vil have, hvis ikke vi kan bemande vores aktiviteter med overvejende egne resurser,“ siger Torben Ryttersgaard.

Torben Ryttersgaard overtog stillingen fra Carsten Boje Møller, der havde bestridt posten siden 2011.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S