Ny vigtig funktion i Chrome-browseren: Undgå ekstremt høje lyde ved auto-afspilning af videoer og annoncer

Verdens mest udbredte browser gør det nu muligt at sætte en effektiv stopper for de høje og ubehagelige lyde, der ofte kommer ved auto-afspilning af videoer og annoncer.

Artikel top billede

Sådan ser det ud, hvis man muter lyden på en tilfældig dansk nyhedsside.

Du kender det sikkert godt: Du sidder på kontoret og skulle egentlig bare lige tjekke lidt nyheder, Facebook eller sportsresultater.

Pludselig sættes der automatisk gang i afspilningen af en video eller annonce på den webside, du er hoppet ind på.

Lyden er ekstremt høj og forstyrrende, og dine kollegers forargede blikke er heller ikke til at ignorere.

Den situation kan du dog nu undgå med en ny smart funktion i verdens mest udbredte browser, Chrome.

Chrome gør det nemlig muligt at sætte en effektiv stopper for lyden i forbindelse med auto-afspilning af eksempelvis videoer og annoncer.

Det fremgår blandt andet af Chromium-forummet og via et opslag på Google+.

Læs også: Masser af nye funktioner til din browser: Her er de nye udgaver af Chrome, Vivaldi, Opera og Firefox

Typisk er den skruet ekstra højt op for lyden fra afsenderens side for at fange modtagerens opmærksomhed, men denne irriterende fremgangsmåde kan du nu selv sætte en stopper for.

Sådan slår du funktionen til

Funktionen findes i den seneste Canary-udgave af Chrome, og vil formentlig også snart være at finde i den stabile udgave af Chrome-browseren.

Det fungerer ved, at man via knappen 'secure' (ved nogle websider hedder den bare 'i') til venstre for adressefeltet vælger 'sound'.

Her kan man så mute alt indhold på den pågældende webside ved at sætte et flueben ved 'bloker altid på dette website.'

Nu undgår du i fremover, at der pludselig kommer høje lyde i forbindelse med en auto-afspilning af indhold.

Fremgangsmåden:
Da der er tale om en test af funktionen, skal du indtil videre slå den til ved at anvende denne kommando: 

--enable-features=SoundContentSetting

Du skal højreklikke på din Chrome/Canary-ikon på skrivebordet og vælge fanen 'genvej'.

Herefter indsætter du den ovenstående tekst efter den tekst, der allerede står i feltet.

Genstart browseren - nu burde du have adgang til mute-funktionen.

Læs også:

Masser af nye funktioner til din browser: Her er de nye udgaver af Chrome, Vivaldi, Opera og Firefox

Hold øje med dine browser-udvidelser: Disse udvidelser til Chrome er udsat for angreb

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28 april 2026 | Gratis deltagelse

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Bliv IT-projektleder i Forsvaret og sæt retningen for fremtidens digitale løsninger

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Nye kolleger søges til IT Stab i Forsvaret

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Nye kolleger søges til IT Stab i Forsvaret

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job