Morgen-briefing: Dansk rengørings-app-firma vil noteres på First North / Google ændrer på søgeresultater / Østeuropæere hamstrer grafikkort i danske butikker

Rengørings-app-firma vil noteres på First North. Google ændrer på søgeresultater. Østeuropæere hamstrer grafikkort i danske butikker. SAP køber amerikansk firma for 14,4 milliarder kroner. Spotify nærmer sig børsnotering: Venter pris på 200 milliarder. Google er største lobby-tech-firma i USA.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Rengørings-app-firma vil noteres på First North

Det lille rengørings-app-firma Happy Helper sigter efter at blive noteret på mininbørsen First North til april, skriver Børsen.

Målet er at hente 40 millioner kroner, som skal investeres i udvikling og markedsføring.

Det to år gamle selskab omsatte i fjor for 11,2 millioner kroner. Selskabet forbinder via sin app og sit website privatpersoner og virksomheder med rengøringsbehov med rengøringshjælp.

“Vi synes, at en virksomhed som Just Eat er inspirerende at kigge på. De hjalp folk med at få leveret mad ud nemt, hurtigt og billigt. Men deres ekspertise var ikke indenfor fødevarer. Vi er lidt på samme måde, vi forsøger bare at løse et problem i en anden branche. Nemlig at rigtig mange mennesker godt vil betale for at få rengøringshjælp nogle timer om ugen, men det er svært at få sat det i værk og samtidig være sikker på, at der bliver betalt skat," siger direktør og stifter Dennis Forchhammer til avisen.

Google ændrer på søgeresultater

Google er på vej med en større ændring i sin hemmelige og avancerede søge-algoritme, der jo ligger til grund for de søgeresultater, som brugerne bliver præsenteret for, når de søger på tjenesten.

I en blogpost skriver Google, at selskabet fremover vil tilstræbe at præsentere mere nuancerede billeder som resultat af folks søgninger.

Google kalder det selv for ‘diversive perspectives’ og kommer dybest set til at bestå af, at selskabet vil præsentere brugerne for flere af de små uddrag, som i dag plukkes fra tredjeparts-websites og præsenteres for ‘søgeren’ overn over søgeresultaterne.

Disse små uddrag - ‘snippets’ - er blevet kritiseret for at tegne et fortegnet billede af virkeligheden.

Målet er nu at præsentere et mere nuanceret billede - ikke mindst når brugerne stiller Google et spørgsmål, hedder det.

Østeuropæere hamstrer grafikkort i danske butikker

Østeuropæere hamstrer for tiden grafikkort i stor stil i danske elektronik-butikker. De skal bruge grafikkortene til at mine kryptovaluta, hvilket blot kræver noget udstyr og en masse strøm. 

Ekstra Bladet skriver, at ProShop har indført begrænsning på to grafikkort per kunde.

“Vi har dagligt henvendelser fra udlandet, hvor de vil hamstre grafikkort. Vi har haft en russer, der vil købe 100.000 grafikkort, og så sent som i morges havde jeg en anden russer, der også ville købe rigtig mange,” siger en ProShop-medarbejder til avisen.

Computerworld skrev i sommer om tendensen: Valutaspekulanter rydder grafikkort-lagrene hos ProShop igen og igen: "Det er helt vanvittigt for tiden"

SAP køber amerikansk firma for 14,4 milliarder kroner

Tyske SAP - der er det største europæiske it-firma - køber det amerikanske it-selskab Callidus for 2,4 milliarder dollar - altså i omegnen af 14,4 milliarder kroner.

Det amerikanske selskab udvikler cloud-baserede HR-løsninger, og købet er SAP’s største i mere end tre år. 

Det tyske selskab er godt i gang med en stor omstilling over mod netop cloud computing, analytics og lignende og har i de senere år brugt anseelige beløb på at købe ikke mindst cloud-selskaber op.

For et par dage siden meddelte selskabet, at det skifter dansk landechef og flytter fire cloud-kompetente danskere højere op i det internationale hieraki.

Det kan du læse mere om her: SAP’s danske chef færdig - afløser tiltræder straks.

Spotify nærmer sig børsnotering: Venter pris på 200 milliarder

Den svenske streaming-tjeneste Spotify ventes at gå på børsen i New York inden udgangen af indeværende kvartal og forbereder sig for tiden på braget.

Ifølge svenske DI Digital har selskabet i al hemmelighed meddelt sine nuværende aktionærer, at det forventer en prisfastsættelse i omegnen af 200 milliarder svenske kroner til noteringen.

Det er mere end dobbelt så meget som vurderingen for et år siden.

Siden da har blandt andet den kinesiske internet-gigant Tencent investeret i selskabet. Spotify omsatte i fjor for 29 milliarder svenske kroner.

Google er største lobby-tech-firma i USA

Googles moderskib Alphabet er det tech-selskab, der i USA bruger flest penge på fra kulisserne via møder, netværk, rapporter og meget andet at påvirke politikere og andre beslutningstagere.

Alphabet spenderede ifølge Center for Responsive Politics i fjor knap 110 millioner kroner på lobby-virksomhed i USA. 

Det er dog en del mindre end i 2016. Google er langt fra største lobby-investor i USA. Det er det amerikanske handelskammer.

Du kan se hele listen over de største lobby-virksomheder i USA her: Top Spenders.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Software Architect

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialist i AI, Modellering og Simulering ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank