Reportage: Det første man får øje på, når man går ind ad hovedindgangen til Danmarks Tekniske Museum er Hammel-bilen fra 1888.
Vognen er den første danske bil, men historien fortæller, at kongen ikke var begejstret for ideen om automatiske køretøjer.
Det er muligvis en skrøne, men faktum er i hvert fald, at selv om Danmark var tidligt ude, så førte den første danske bil aldrig til en stor dansk bilproduktion. I Tyskland byggede Gottlieb Daimler og Carl Benz de første tyske biler i 1886, og det gik jo som bekendt noget anderledes.
Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator
Går man længere ind på museet, kommer man til Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator - også kaldet DASK.
Det var Danmarks første computer - eller elektronregnemaskine - fra 1958, og den fejrede Datahistorisk Foreningen 60-års jubilæet for i denne uge.
Det blev til en hyggelig sammenkomst med cirka 100 deltagere, heraf nogle af dem, som havde arbejdet med DASK dengang, da computerrevolutionen begyndte i Danmark.
En af dem var kørselsleder Hans Jacob Aastrup, som var ansvarlig for afviklingen af programmer på DASK. Han fortalte, hvordan det var at arbejde med DASK dengang.
DASK var og er en imponerende maskine. Den er fra den tid, hvor computere blev bygget med radiorør og ferritkerner.
Hele maskinen vejede 3,5 tons og kostede 900.000 kroner. Det svarer til cirka 30 millioner kroner i nutidens penge. Pengene kom fra Marshall-hjælpen, og allerede dengang var der diskussion om rimeligheden i at bruge så mange penge på en maskine.
For de penge fik man en 40-bit computer med 5KB ferritkerne-RAM og en klokfrekvens på 18KHz, hvilket betød at DASK kunne lægge en million tal sammen i minuttet, hvilket var en svimlende hastighed på dette tidspunkt.
Forventningen var, at det ville være nok til at dække hele Danmarks behov for beregninger.
Artiklen fortsætter under billedet...
Regnemaskinen kunne lejes for 400 kroner i timen, og i Ingeniørens artikelarkiv med artikler fra den gang kan man læse diskussioner af, hvad den nye elektronregnemaskine vil kunne bruges til.
Brugt til mange formål
I praksis blev DASK brugt til mange forskellige formål.
DASK blev landskendt da den beregnede resultatet af folketingsvalget i 1960.
Hans Jacob Aastrup fortæller dog at computeren beregnede, at Venstre gik kraftigt tilbage, så Indenrigsministeriet turde ikke offentliggøre resultatet, før man havde regnet det hele igennem i hånden, hvilket gjorde direktøren Niels Ivar Beck rasende.
Men regnemaskinen regnede naturligvis korrekt.
Ifølge professor emeritus Jakob Krarup, der også har arbejdet med DASK, var der især tre personer, der var afgørende for udviklingen af DASK.
Den første var professor Richard Petersen, kaldet Lille P på grund af sin højde. Han var afgørende for arbejdet med at skaffe de 900.000 kroner fra Marshall-hjælpen.
Den anden var Niels Ivar Bech, der var med til at konstruere DASK og senere blev direktør for Regnecentralen.
Den tredje var Peter Naur, der var med til at skrive Algol 60-rapporten, et arbejde han senere fik Turing-prisen for, og som udviklede en af verdens første Algol-kompilere til DASK, så man kunne programmere DASK i højniveausproget Algol.
Læs Computerworlds store interview med Peter Naur her
Algol var det første programmeringssprog, der indeholdte strukturerede blokke afgrænset af begin og end, og strukturerede sætninger som if-then-else og while.
Det var også under arbejdet med Algol 60, at man opfandt Backus-Naur-formen for at kunne beskrive syntaxen af Algol-sproget.
I dag bruger man krøllede parenteser i stedet for begin og end, men Algol-sproget har været en inspirationskilde til de fleste af de programmeringssprog, som man anvender i dag. Og det startede altså med DASK-regnemaskinen.
Sammenligner man med nutidens computere kan man konstatere, at Moores Lov lever i bedste velgående.
En moderne pc i runde tal cirka 100.000 gange hurtigere, har cirka 1.000.000 gange mere RAM og koster og vejer cirka 1.000 gange mindre.
Performance i forhold til prisen er med andre ord blevet 100.000.000 gange bedre svarende til en forbedring på 35 procent om året, 60 år i træk.
Intet under at it-virksomhederne har gået deres sejrsgang og at nogle af dem er blevet blandt de største og mest succesfulde virksomheder i verden.
Sådan gik det imidlertid ikke for Regnecentralen, der producerede DASK. Første gang Regnecentralen kom i problemer var i begyndelsen af 1960’erne.
Hans Jacob Aastrup fortæller at DASK og Regnecentralen oprindeligt hørte under Akademiet for de Tekniske Videnskaber, og de havde lavet en aftale om at levere en ny stor regnemaskine til Danmarks tekniske Højskole, det nuværende DTU.
IBM underbød det danske projekt
Men det amerikanske IBM havde flere penge og tænkte mere langsigtet, og de forærede simpelthen en stor computer til DtU.
IBM havde allerede den gang indset, at hvis selskabet forærede computere og software til universiteterne, så ville de nyuddannede ingeniører og programmører lære at bruge IBM.
Og selskabet havde pengene til at føre strategien ud i livet.
Men Regnecentralen blev rekonstrueret som et privat selskab, som byggede regnemaskiner til det private erhvervsliv, og i 1970’erne havde selskabet op imod 1.000 medarbejdere. I 1979 gik Regnecentralen konkurs og måtte igennem endnu en rekonstruktion.
Og i 1980’erne fik man en vis succes med at producere Piccolo- og Piccoline-computere, blandt andet til de danske skoler, der i de år havde travlt med at indkøbe computere til undervisningsbrug.
Mange skoler begyndte at undervise i programmering som valgfag. Det holdt de desværre op med igen, men det er en anden historie.
Men i 1992 lukkede de sidste dele af Regnecentralen efter at den havde haft forskellige ejere i en årrække.
Og da de sidste dele af Christian Rovsing A/S lukkede i 1990’erne og Dansk Data Elektronik gik konkurs under dot-com-bølgen i 2001 efter at have skiftet navn til eHuset, var det slut med dansk-producerede computere.
Tilbage står DASK-computeren på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, sammen med Hammels bil og Ellehammers flyvemaskine, til minde om nogle visionære danske pionerer og nogle erhvervseventyrere, der desværre løb tør for penge og ikke holdt i det lange løb.
Danmarks Tekniske Museum i Helsingør har åbent tirsdag-søndag kl. 10-17, og er man interesseret i gamle computere kan man melde sig ind i Dansk Datahistorisk Forening i Ballerup, der holder foredrag og samler gamle computere og mødes de fleste torsdage aftener.
