"Vi kunne jo sidde her i 24 timer uden at blive enige, fordi vi har grundlæggende to forskellige opfattelser af, hvad vi bør gøre først."
Sådan lød det torsdag fra justitsministeren i et samråd om datalogning med Folketingets Retsudvalg.
"De tre spørgere mener, at vi skal stoppe det nu og lave en lovgivning, som vi tror passer, mens jeg siger, at vi skal gøre det her klogt i samarbejde med andre EU-lande, fortsatte ministeren med henvisning til Rose Lund (Ø), Josephine Fock (A) og Lisbeth Bech Poulsen (SF), der flere gange udsatte ministeren for en byge af kritiske spørgsmål.
De tre politikere vil vide, hvornår den danske lovgivning vil blive tilpasset anvisningerne fra EU-domstolen dom i den såkaldte Tele2-sag fra december 2016.
"Branchen vil gerne have et svar, og jeg har svært ved at forstå hvorfor det skal tage så lang tid," lød det fra Josephine Fock.
Telebranchen må vente
Det svar kan telebranchen vente længe på.
Søren Pape Poulsen vil først holde møder med telebranchen med henblik på at vedtage ny lovgining på området, når EU-Kommissionen er klar med sine retningslinjer på området, og det kan have lange udsigter.
"Jeg har skrevet et brev til branchen, men vi ser ikke nogen grund til at holde konkrete møder endnu. Det giver først mening, når vi har rammerne for, hvad man kan i EU-Kommissionen. Så har vi også en interesse for, at det her tager hensyn til branchen, for der er økonomi i det her," lød det fra Søren Pape Poulsen.
Håber på lovændring i år
Søren Pape Poulsen understregede flere gange, at han gerne kom med et lovforslag hurtigst muligt, men det først vil ske, når EU-Komissionens retningslinjer på området er klar.
"Vi får en lovændring, og jeg håber, at vi får den i 2018, for når EU-Kommissionen siger, at den kommer med noget i 2018, så går jeg udfra, at den kommer med det," svarede han og henviste til, at ingen EU-lande endnu har ændret lovgivningen som følge af dommen i Tele2-sagen.
Justitsministeren gjorde det desuden klart, at det lå ham meget på sinde, at han ikke vil stoppe med den massive datalogning, før der er et konkret alternativ at forholde sig til, da det så kan åbne for, at loven skal laves om flere gange.
"Vi kan stoppe i morgen. Vi kan sagtens tage den beslutning, at nu logger vi ikke mere. Hvis der er flertal i Folketinget er det jo det, vi gør. Men det er ikke vores holdning. Vores holdning er, at vi venter med at ændre, indtil der er en ny lovgivning. Ellers skulle vi lave en ny lovgivning, som vi kunne lave om igen, når EU-Kommissionen kommer med andre regler. Jeg kommer ikke til at stå bag et forslag om at stoppe logning, før vi har noget nyt.
Der er en grænse for ventetiden
Herefter oplyste justitsministeren, at politiet i 2015 indgav 600 anmodninger om adgang til loggede oplysninger i forbindelse med efterforskningen af narkokriminalitet og 300 anmodninger i forbindelse med efterforskninger af drab og drabsforsøg.
"For mig betyder det så uendeligt meget for vores sikkerhed og tryghed, at politiet har adgang til de her oplysninger. Jeg synes det ville være helt vildt at lave et nyt lovforslag, før vi har nogle nye retningslinjer," gentog han.
Det fik de tre politikere fra venstrefløjen til at spørge ind til, hvor lang tid Søren Pape Poulsen var villig til at vente på EU-Kommissionens retningslinjer.
Justitsministeren svarede her, at der er en grænse for, hvor lang tid han vil vente, men den præcise grænse ønskede han ikke at definere.
Logningsdirektiv går langt tilbage
Det er Enhedslistens Rosa Lund, der har indkaldt justitsministeren til samrådet, efter Søren Pape Poulsen i januar endnu en gang udskød vedtagelsen af nye regler for danske teleselskabers overvågning af danskerne.
Baggrunden for samrådet er EU's såkaldte logningsdirektiv, der blev implementeret i dansk lovgivning i fuldt omfang i 2007.
Her blev de danske dataudbydere pålagt at gemme data om danskernes brug af fastnet, mobil, sms, mail og internet i et år.
EU-domstolen erklærede syv år senere, i 2014, logningsdirektivet for ulovligt, hvilket førte til den såkaldte Tele2-sag i Sverige.
Forstå Tele2-sagen
På trods af EU-domstolen havde erklæret logningsdirektivet for ugyldigt, krævede de svenske myndigheder, at landets teleselskaber fortsat skulle opbevare data om selskabernes brugere i mindst seks måneder. Det nægtede teleselsekabet Tele2 at gøre.
I december 2016 slog EU så fast, at medlemslandende ikke må tvinge teleselskaber til at gemme oplysninger om brugernes samtaler og dataforbrug.
Ifølge afgørelsen kan myndighederne kun tvinge teleselskaberne til at gemme oplysningerne om deres brugeres telefonsamtaler og databrug, hvis det er nødvendigt i forbindelser med efterforskning eller lignende af sager med høje strafferammer - og kun, hvis det godkendes af en domstol.
