Mobilselskabet 3 fyrer danske direktører

Mobilselskabet 3 har svigtet sine erhvervskunder, telefonerne har ikke fungeret godt nok og der har været for lang ventetid hos kundeservice. Sådan lyder meldingen fra 3's nye danske direktør, Jesper Weng, der har taget konsekvensen og fyret direktørerne for salg og kundeservice.

Svingdøren blafrer i den danske afdeling af mobilselskabet 3, der har fyret salgsdirektør Jan Gaardboe Andersen og direktør for kundeservice, Søren Dreichmann med øjeblikkelig virkning.

Bag ændringerne i selskabet står administrerende direktør Jesper Weng, som overtog kommandoen hos Danmarks eneste leverandør af 3G-mobiltelefoni for to måneder siden, da han skiftede fra Colt Telecom.

Fra opstart til drift

- Vi har i foråret oplevet en kraftig fremgang, og vi er gået fra at være et selskab i sin opstartsfase til nu at være i drift. Det betyder, at vi agerer anderledes, og jeg har derfor valgt at forstærke ledergruppen på et par områder, siger Jesper Weng.

De to direktører er blevet fyret på gråt papir, fordi mobilselskabet ifølge Jesper Weng har svigtet sine kunder på flere områder. Blandt andet har den store kundetilgang lagt selskabets kundeservice ned, så det ikke var til at komme igennem.

Brancheeksperter vurderede for nylig over for Computerworld Online, at 3 er gået fra 3.425 kunder ved årsskiftet til nu at have mellem 30.000 og 35.000 kunder. Det betegner Jesper Weng som et godt gæt.

3 har også haft tekniske vanskeligheder. Der har eksempelvis været problemer med mobiltelefonen NEC 616, der har haft svært ved at skifte mellem 2G- og 3G-netværk.

Derfor har 3 fået udviklet en softwareopdatering til telefonen, som de danske kunder kan få installeret i løbet af en uge eller to.

- Jeg føler, at det er teknologiens skyld, men det kan hverken vi eller vores kunder bruge til noget. Vi har svigtet i forhold til mange af vores forhandlere og erhvervskunder, og det kræver, at vi forbedrer os, hvis vi skal accepteres som et selskab til erhvervslivet, siger Jesper Weng.

Ansætter eks-konkurrent

Som ny salgsdirektør har han ansat Vikas Ole Chand, der har en fortid i Worldcom og Uunet, hvor han konkurrerede med Colt Telecom og netop Jesper Weng.

- Jeg ved, at han var en god modstander, og jeg tror også, han er en god mand at få på samme hold. Vi skal forberede de andre 3G-operatørers opstart, og det er også derfor, at jeg ruster mig med folk, der har erfaring på det strategiske område, fortæller Jesper Weng.

Han forventer, at 3 får en eller to nye danske konkurrenter inden for 3G-telefoni i løbet af det næste halve år, når enten TDC, Telia eller Orange begynder at gøre brug af deres dyrtindkøbte licenser.

3 har i dag 200 ansatte, og som beskrevet i Computerworld Online mandag planlægger mobilselskabet at åbne 40 butikker over hele landet inden udgangen af 2005. Ifølge Jesper Weng er det et led i selskabets plan om at yde bedre service til blandt andet erhvervskunderne.

Mobilselskabet tabte sidste år 134 millioner kroner i Danmark.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S