Cambio-boss efter svidende EPJ-nederlag i Region Syddanmark: "Vi havde ikke forventet det resultat"

Interview: Steffen Lerche er direktør for Cambio. Mandag tabte han én mod én-duellen mod Systematics Michael Holm, der stak af med den helt centrale EPJ-ordre i Region Syddanmark. Skuffelsen er stor. Men direktøren insisterer på at se fremad.

Artikel top billede

Foto: Cambio

Nederlag gør ondt. Nederlag til konkurrenter gør mere ondt. Nederlag til konkurrenter i en ramme på én milliard kroner gør forfærdeligt ondt.

Og det sidste udfald blev tilfældet for Cambio-direktør, Steffen Lerche, da Region Syddanmark mandag valgte løsningen fra Systematic frem for den fra Cambio. Regionsrådet afsatte mandag de første 250 millioner kroner til at anskaffe og implementere det nye system. Senere kommer driftsomkostninger ovenpå, og det ærger Cambiodirektøren, at de penge ikke ender hos Cambio.

“Det første indtryk er selvfølgelig skuffelse og overraskelse. Vi havde i virkeligheden ikke forventet det resultat, men alt kan jo ske i en udbudsproces,” siger Steffen Lerche og fortsætter:

“Jeg tror ikke, at vi havde forventet, at Region Syddanmark ville vælge at skifte sin EPJ ud. De har et system, som brugerne har været glade for og har været vant til at bruge."

Dan dig et overblik over sagen her: Overblik: Her er Systematics ombruste vej mod milliard-ordre i Region Syddanmark

Cambio på vej ind i ny fase

Skuffelsen over afgørelsen mærker man med det samme på Cambio-direktøren dagen efter, at Region Syddanmark altså traf beslutningen om, at regionens fremtidige EPJ-system hedder Columna og skal leveres af Systematic fra Aarhus.

Det blev dermed ikke til en forlængelse med Cambio.

Læs mere her: Så blev det afgjort: Region Syddanmark placerer omstridt milliardordre hos dansk leverandør efter uskønt forløb

Det betyder samtidigt, at Cambio skal påbegynde en transitionsfase sammen med Region Syddanmark, så regionen kan overgå til det nye system, forklarer direktør Steffen Lerche.

“Vi fortsætter vores samarbejde med Region Syddanmark. Nu går vi over i en ny fase med en transition. Der skal vi have os organiseret, og derudover har vi en masse andre kunder, som vi fortsat servicerer,” siger han.

“Som udgangspunkt så accepterer man jo udfaldet af et udbud, men vi skal da have kigget på begrundelsen. Det er klart. Det gør man altid. Vi har fået rimelig tilbundsgående feedback, og det skal vi lige have tid til at kigge ned i."

Læs mere om sagen her: Systematic og Region Syddanmark skjuler detaljer om milliard-udbud: Her er papirerne offentligheden ikke må se

Beholder nyåbnet kontor

For Cambio er der en kedelig tid i sigte i Region Syddanmark. På det relativt nyåbnede kontor i regionen bliver den kommende tid præget af en afvikling af samarbejdet i stedet for en udvikling.

Det betyder dog ikke, at man fra Cambios side har til hensigt at lukke kontoret i Region Syddanmark lige med det samme.

“Som udgangspunkt tror jeg ikke, at det får nogle konsekvenser for Cambio. Det er klart, at når man har været i et stort udbud som det her, så skal man lige en runde rundt og se, hvad vores situation er nu,” siger Steffen Lerche.

Læs mere her: Efter et års tavshed taler amerikanske Epic endelig ud om Sundhedsplatformen: “Vi har ikke den store kultur med at vende os udadtil. Men nu mener vi, at det er på tide"

Der er dog ingen tvivl om, at gårsdagens nederlag sætter den svenske virksomhed under pres.

Det var nemlig et stykke dyrebart terræn, Cambio i går mistede.

Alt i mens regionernes valg er faldet på andre leverandørerne, har Cambio måtte se sit engagement blive centreret om relativt mindre kunder som Forsvaret, Grønland og Færøerne.

Med etableringen af en EPJ-akse op igennem Jylland drevet af Systematics Columna-system, kan det blive svært for Cambio at komme ind i kampen igen og vinde Region Nordjylland, der i forvejen benytter et medicinmodul fra netop konkurrenten Systematic.

Læs mere om det her: Regionsformand forudser opdeling af Danmark: Vestdanmark samler sig om Systematics løsning

Hvis det bliver tilfældet, vil svenskerne være afskåret fra alle regionerne, og dermed den mest væsentlige del af markedet for EPJ-løsninger i Danmark.

Indtil videre må svenskerne klynge sig til direktørens ord om, at alt kan ske i en udbudsproces og håbe på, at det næste udbud falder ud til deres fordel.

Læs mere her: Region Syddanmark udbygger afvisning: Nægter fortsat at udlevere afgørende data om kæmpe-udbud til en milliard skattekroner

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

Digital transformation | København

Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

Infrastruktur | København

Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job