Spilkæden EB Games i dansk millionvækst

Den amerikanske spilforhandler Electronics Boutique har vundet voldsomt fodfæste i Danmark, hvor 19 butikker - de fleste under navnet EB Games - nu sælger spil og spiludstyr for knap 89 millioner kroner til danskerne. I år forventes salget at stige med yderligere 40 millioner kroner trods hård konkurrence.

Spilkæden Electronics Boutique har under navnet EB Games vundet en god bid af det danske spilmarked blot tre år efter, at selskabet gjorde sit indtog i Danmark.

Den danske afdeling af den amerikanske spilkæde, som kalder sig selv verdens største, solgte sidste år spil, spilkonsoller og spiludstyr for 89 millioner kroner, hvilket var en vækst på 69 procent i forhold til året før.

I år forventer EB Games at tage endnu en bid af det danske spilmarked, så omsætningen stiger til 130 millioner kroner.

Samtidig er indtjeningen på rette vej, så EB Games efter et par investeringstunge år forventer snart at nærme sig et overskud.

Med et forventet tab før skat på 3,5 millioner kroner næste år er der dog stadig et lille stykke vej mod at tjene penge i Danmark.

Electronics Boutique har i alt 19 butikker i Danmark, og de fik tidligere på året konkurrence, da ærkerivalen Game åbnede to butikker lige op og ned af EB Games i Bruuns Galleri i Århus og Fields i København.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Electronics Boutique, som ikke ønskede at medvirke i denne artikel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere