DF og S: Fjern it fra jobkort-ordningen

Dansk Folkeparti melder sig i rækken af partier, der vil have integrationsminister Bertel Haarder (V) til at fjerne it fra jobkort-ordningen, efter HK/Privat har beskyldt Haarder for at være presset af Mærsk og IBM. Dermed er der flertal i Folketinget for at fjerne it fra ordningen. Bertel haarder afviser imidlertid blankt beskyldningerne.

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil have afskaffet it-områdets jobkort, som integrationsminister Bertel Haarder (V) i sidste måned genindførte.

Det sker, efter formanden for fagforbundet HK/Privat, Karin Retvig, har beskyldt Bertel Haarder for at være presset af Mærsk og IBM, som i de kommende år skal bruge 300 it-folk fra blandt andet Indien, når IBM skal stå i spidsen for et stort projekt for Mærsk.

Genindførelsen betyder, at udenlandske it-specialister igen kan få opholdstilladelse på en enkel og simpel måde, uden at fagforeningerne først bliver hørt.

DF kræver ordningen afskaffet

Det mener Dansk Folkeparti er forkert.

- Vi vil kræve, at it-området fjernes fra jobkortet igen, når vi mødes med regeringen for at gennemgå udlændingeloven efter sommerferien, siger partiets næstformand, Peter Skaarup, til Ritzau.

Han mener, at Bertel Haarder er kommet med misvisende forklaringer i forløbet, hvilket han betegner som "utilfredsstillende".

Bertel Haarder afviser imidlertid blankt beskyldningerne.

- Mærsk og IBM har ikke haft indflydelse på ændringen af jobkortet. Det har deres organisationer, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri, siger han ifølge Ritzau.

Det bekræftes af underdirektør i IBM, Kim Østrup, som understreger, at IBM ikke på noget tidspunkt har diskuteret jobkort med hverken ministeren eller Udlændingestyrelsen.

- Men vi har henvendt os til styrelsen for at høre, om der ikke er en smart måde at løse tingene på, siger han.

Dansk Industri mener, at virksomhederne mærker et stigende behov for højtuddannede it-folk, som ikke kan dækkes af danskere.

Folketingsflertal for en afskaffelse
Med udmeldingen fra Dansk Folkeparti er der flertal i Folketinget for at afskaffe it-jobkortet.

- Der er masser af ledige it-folk i Danmark, og så længe de ikke er i job, skal vi ikke have folk udefra til landet, siger Anne-Marie Meldgaard, udlændingeordfører i Socialdemokratiet, til Politiken.

It blev fjernet fra jobkort-listen for knap et år siden. Det skete blandt andet på grund af den voksende ledighed blandt danske it-folk, hvor især datamatikerne har været hårdt ramt.

Bertel Haarder har indført et krav om, at udlændinge for at få et it-jobkort skal dokumentere, at de har læst tre år på universitetet.

Fagforbundet Prosa har tidligere kritiseret den beslutning, fordi en tre-årig uddannelse efter fagforeningens opfattelse ikke er garanti for, at udlændingene er bedre kvalificeret end de arbejdsløse datamatikere.

Bertel Haarder har hele tiden fastholdt, at det ikke er meningen, at it skal være en permanent del af jobkort-ordningen.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Collectia A/S

    Cyber Security Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S