210.000 danskere mister Wanna-Save-bonus

Kun et enkelt ud af de 210.000 danske medlemmer hos mobilforhandleren Wanna-Save har kvalificeret sig til at få udbetalt penge og får udbetalt blot 150 kroner. Medlemmerne blev ellers fristet af udsigten til at få udbetalt en femtedel af internetselskabets værdi, som imidlertid er raslet i bund efter en konkurs i foråret.

Kun et ud af 210.000 medlemmer hos mobilforhandleren Wanna-Save har gjort sig fortjent til penge efter at have brugt flere år på at sprede budskabet om billige mobiltelefoner til venner og bekendte.

Wanna-Save var en stor succes i 2002, hvor selskabet skaffede 70.000 nye mobilkunder til danske teleselskaber ved at sælge mobiltelefoner med tilskud billigt over nettet.

Den Århus-baserede internetforhandler havde ikke råd til markedsføring og brugte i stedet sine kunder til at sprede kendskabet til venner og bekendte via e-mail.

Til gengæld for indsatsen lovede Wanna-Save, at 20 procent af selskabets værdi i 2004 ville blive udbetalt til medlemmerne.

Sommerfuser

Dem blev der i mellemtiden 210.000 af, hvoraf mange havde set frem til et pænt kontanttilskud til sommerferien i år. Det blev dog en fuser lige som den danske sommer, for kun ét enkelt medlem har ifølge selskabet fået udbetalt penge.

Ovenikøbet er det udbetalte beløb langt fra den forventede formue, i det det enkelte medlem i alt har fået udbetalt 150 kroner.

- Det er ikke noget, man kan være tilfreds med. Jeg ville ønske, vi kunne have udbetalt flere penge, men vi har aldrig nævnt noget beløb, siger Carsten Berner Mortensen, administrerende direktør i Wanna-Save.

Efter et godt år i 2002 blev Wanna-Save sidste år ramt af øget konkurrence på nettet samtidig med, at mobilselskaberne gav lavere avancer ved salg af mobiltelefoner.

Det resulterede for få måneder siden i en konkurs, hvor aktiviteterne fra Wanna-Save blev ført videre i et nyt selskab med samme navn.

E-mail-storm

Carsten Berner Mortensen peger på konkursen som den væsentligste årsag til, at der nu kun er udbetalt 150 kroner til medlemmerne. Han afviser samtidig på det kraftigste, at konkursen var tiltænkt for at undgå at udbetale de lovede penge.

Carsten Berner Mortensen har den seneste tid været travlt beskæftiget med at svare på flere hundrede e-mails fra vrede medlemmer, som ikke kan forstå, at de ikke skal have penge udbetalt.

- Nogle folk siger, at konkursen er noget, vi har gjort bevidst. Men omkostningen ved at gå konkurs er betydelig større end at skulle udbetale de penge, siger han.

Et af Wanna-Saves medlemmer har henvendt sig til Computerworld Online på grund af utilfredshed med de manglende udbetalinger.

Han fik i sin tid 13 personer til at tilmelde sig, hvilket i løbet af årene kastede 1.771 brugere og knap 49.000 point af sig i Wanna-Saves point-system.

Trods en samlet placering som nummer 38 af alle brugere hos Wanna-Save var det ikke nok til at nå over grænsen på 50 kroner.

60 millioner point

Ifølge Carsten Berner Mortensen har medlemmerne gennem de seneste år opsparet i alt 60 millioner point ved at hverve nye medlemmer til Wanna-Save.

Når kun ét medlem nu får udbetalt penge, skyldes det en minimumsgrænse på 50 kroner, som de resterende 209.999 medlemmer ikke har oversteget.

Før konkursen i foråret fik selskabet ifølge Carsten Berner Mortensen en offentlig vurderingsmand til at vurdere selskabets værdi.

Her lød beregningen, at Wanna-Save ved en værdi på en million kroner i princippet skulle udbetale 200.000 kroner - 20 procent - til medlemmerne. Men på grund af minimumsgrænsen på 50 kroner ville der i det tilfælde reelt kun blive udbetalt omkring 15.000 kroner.

Tror på ideen

Efter konkursen er Wanna-Saves værdi faldet, så selskabet kun har udbetalt de føromtalte 150 kroner. Alligevel fortryder Carsten Berner Mortensen kun delvist konceptet med at bruge medlemmerne som markedsføringskanal.

- Ideen var meget god, og der var ikke noget beregnende i konceptet. Vi havde alle troet, at det blev en sund forretning, og det skulle brugerne nyde godt af, fortæller han.

Wanna-Save har i dag tre ansatte, og direktøren forventer i år at sælge mindre end 10.000 mobiltelefoner.

Selskabet har dog stadig flere hundrede tusinde medlemmer, som modtager reklame-mails, fordi Wanna-Save har en samarbejdsaftale med Lars Kolind-selskabet Retail Internet.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen