Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen.
Google sagsøges for at gemme lokationsdata
Google sagsøges for at gemme brugernes lokationsdata.
Det er Naploeon Patacsil, der står bag søgsmålet mod Google i USA, og han har samtidig åbnet op for at andre kan koble sig på, så det bliver et gruppesøgsmål.
Det skriver Finans.
Søgsmålet kommer som følge af historien om, at Google gennem andre apps gemmer lokationshistorik, selvom man har slået det fra.
Google har tidligere henvist til, at det handler om at finde de mest relevante og lokale svar. Google har siden opdateret sin tekst omkring placeringshistorik, så det nu hedder, at andre af Googles apps stadig kan gemme brugernes position.
Antallet af sager hos Datatilsynet på niveau med 2017
Friske tal fra Datatilsynet viser, at der siden GDPR-start 25. maj er oprettet over tre gange så mange nye sager som i samme periode sidste år.
"Vi har allerede her i august oprettet flere sager i år, end vi gjorde i hele 2017," skriver Anders Due, kommunikationskonsulent hos Datatilsynet, i en tweet.
Dermed ser det ud til at sagsindtaget hos Datatilsynet vokser i samme høje tempo, som vi på Computerworld tidligere har kunnet fortælle om.
Det kan du læse mere om her: Det vælter ind med rapporteringer hos Datatilsynet om sikkerhedsbrud i kølvandet på GDPR
Datatilsynet har tidligere vurderet, at hvis antallet af indberetninger fortsætter, vil Datatilsynet få omkring 12.000 sager i alt på et år. Det er et tal som i 2017 kun lød på omkring 5.000.
Stigningen i antal sager er så voldsom, at Datatilsynet ikke er sikker på, at opgaven kan løftes med de nuværende allokerede ressourcer.
“Hvis de her tal holder, er vi nødt til at bede om nogle flere ressourcer, hvis vi skal kunne løse vores opgaver på et tilfredsstillende niveau og inden for en acceptabel tidshorisont,” har Jesper Vang, kontorchef hos Datatilsynet, tidligere fortalt Computerworld.
Det kan du læse mere om her: Datatilsynet drukner i 'uhyggeligt mange' indberetninger efter GDPR: Otte sagsbehandlere skal kunne håndtere 4.000-5.000 sager om året
Netflix indfører (egne) reklamer mellem afsnit
Netflix er begyndt at vise reklamer for egne produktioner mellem afsnit på den populære streamingtjeneste.
Det skriver svenske Di Digital.
Ifølge den amerikanske streaming-gigant er der tale om en testperiode, hvor Netflix vil hjælpe abonnenter med at blive opmærksomme på nye serier på platformen.
Testperioden vil ikke inkludere alle, men kun et "segment" af brugerne, oplyser Netflix, der samtidig understreger, at der kun vil være tale om egne produktioner og ikke indhold eller produkter fra tredjepart.
Netflix gør også opmærksom på, at reklamerne mellem afsnit vil kunne springes over.
Hver tiende danske er ok med at streame eller downloade ulovligt
Netflix, HBO, Amazon Prime, Spotify, TV2 Play, Viaplay og så videre.
Udvalget af streamingtjenester, man kan vælge, når der skal hives underholdning frem til stuen, er eksplosivt vokset i de seneste år.
Alligevel er hver tiende dansker ok med at få fat på indhold ulovligt.
Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. Her angiver 11 procent af de adspurgte, at det er i orden at streame eller downloade indhold ulovligt.
Samtidig viser analysen, at 10 procent af danskerne enten har streamet eller donwnloadet ulovligt indenfor de seneste 12 måneder.
”Det er tankevækkende, hvor udbredt ulovlig download og streaming er – på trods af det store udbud af lovlige tjenester, der giver danskerne let adgang til musik og film. Det betyder desværre, at de lovlige tjenester skal konkurrere med det illegale marked, og den ulovlige streaming og download er lig med tabte indtægter virksomheder der beskæftiger sig med musik, film mv.,” siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Charlotte Enevoldsen.
Bekæmpelsen af lovovertrædelser, der omhandler immaterielle rettigheder - også kendt som IPR-kriminalitet (Interlectual Preperty Rights), overgår til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).
Dansk Industri udpeger ny chef for digitaliseringspolitik
Christian Hannibal er udpeget som ny chef for Dansk Industris digitaliseringspolitik.
Den 38-årige cand.scient.pol får det daglige ansvar for fagenheden Digitaliseringspolitik, og dermed ansvaret for at bistå medlemsvirksomhederne med at drage udbytte af den digitale omstilling og at bidrage til udviklingen af den hjemlige politik på området.
Derudover bliver Christian Hannibal også udpeget som daglig leder af branchefællesskabet DI Digital, som har virksomhedsmedlemmer indenfor it, tele, elektronik og kommunikation.
Christian Hannibal er uddannet cand.scient.pol. fra Syddansk Universitet i 2006 og har været i DI siden 2011, hvor han blandt andet har været fagleder for DI’s Digitaliseringsindsats ”Vind Fremtiden”.
