Ugen i tech: Nye iPhones til nye priser, dato på Apples nye software, Nvidias drømmekort forsinket, dødsstød til Google-mailtjeneste

Mens Apple løb med overskrifterne med deres nye iPhones og det nye Watch, lukker Google i al stilhed ned for Inbox-tjenesten.

Artikel top billede

Det lå i kortene, at Tim Cook og hans kolleger igen vil løfte sløret for en ny efterårskollektion af iPhones.

Og den kom skam også, sammen med en større opdatering af selskabets Watch, som nu byder på et større og flottere display.

Læs også: Mød det helt nye Apple Watch Series 4: Får større skærm og banebrydende ny hjertemåler

Onsdag aften gik det løs og traditionen tro kunne Apple stolt line op med sin nye kollektion, som i år er på hele tre iPhones: iPhone XS som afløser til sidste års topmodel, iPhone XS Max som en ekstra stor iPhone samt en billigere iPhone XR i et væld af forskellige farver.

Det er dog et såkaldt ’S’ år i år, hvorfor Apple i denne ombæring satser hovedsageligt på indmaden og i at fintune designet.

Fælles for dem er, at Apple går efter et fuldskærmsdesign, hvor home-knappen vrages til fordel for ansigtsgenkendelse via Face-ID.

Med sin nye kollektion løfter Apples også baren, når det gælder iPhone priser.

Selv den billigste model, iPhone XR 64GB, er ikke billig med sin debutpris på 6.699 kroner, når den får salgsstart 26 oktober.

iPhone XS og XS Max bliver endnu dyrere med respektive debutpriser på 8.899 kroner og 9.799 kroner, når de slippes løs i handlen fredag 21. september.

Køber du den dyreste model med 512GB lager, skal du dog regne med at slippe 12.999 kroner.

Hvorvidt de er pengene værd, kan du vurdere ud fra Computerworlds dækning af Apples nyheder herunder:

Her er de tre nye iPhones: Apple har netop præsenteret to frække topmodeller samt en helt ny "folketelefon"

Nu skal du selv punge ud, hvis du vil bruge dine gamle høretelefoner i verdens dyreste iPhone: Apple fjerner adapter

Nyt software fra Apple

I kølvandet på de store hardware-nyheder har Apple også software nyt til brugerne i selskabet voksende skare af økosystemer. Navnlig nye versioner af iOS og MacOS styresystemerne.

iOS 12 til iPhones, iPads og iPods vil kunne hentes fra den 17. september om aftenen og vil byde på blandt andet performance-fordele til aldrende enheder, en stor overhaling af Siri-assistenten samt flere funktioner til at få minimeret skærmtiden foran de små enheder.

iOS 12 vil kunne køre på samtlige enheder, der i dag understøtter iOS 11.

Til selskabets Macbooks og iMacs er Apple klar med MacOS 10.14, kaldet ’Mojave’, fra den 24. september.

Her får brugerne adgang til blandt andet det nye Siri, en mørk desktop-tilstand der kan slås til, bedre organisering af skrivebordet og flere sikkerhedsfeatures.

Se også: Apple præsenterer iOS 12 – hurtigere, smartere Siri, mindre stress og nye grimasser

Google Inbox lukkes ned

Mens Apple løb med overskrifterne i tech-verdenen onsdag, annoncerede Google samtidigt på deres blog, forhåbentligt for at undgå opmærksomhed, at deres ’Inbox’-mailapp snart vil udgå.

Fra og med udgangen af marts 2019 vil ’Inbox’ lukkes ned.

Dermed er det sat et punktum for søgegiganten eksperimentelle mail-app, som igennem tiden har budt på interessante features som AI-genererede svar, opdateringer på køb, breve og pakker, snooze-funktioner og meget mere.

Flere af Google Inbox’ nytænkninger har dog siden fundet vej til Googles Gmail, selskabets primære mail-tjeneste.

Til Inbox-brugerne har Google udarbejdet denne guide til at overføre deres mail tilbage til Gmail.

Nvidia RTX 2080 Ti forsinket

Nvidias vilde RTX 2080 Ti skulle oprindeligt regere grafikverdenen fra 20. september denne uge. Tronskiftet er dog blevet forhalet, erfarer netmediet Anandtech.

Den planlagte debut er nu rykket frem til 27. september.

Læs også: Nvidia løfter sløret for dyr efterårskollektion: Her er supergrafikkortet RTX 2080 Ti

Annonce

Annonceindlæg fra Sabio

Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job