Morgen-briefing: Hospital får bøde for GDPR-brud / Apple sælger færre telefoner end forventet - men til gengæld er de dyre / NemID-app runder 1.000.000 downloads / NNIT-direktør sælger ud af sine aktier

Hospital i Portugal får bøde på 400.00 euro for GDPR-brud / Apple sælger færre telefoner end forventet - men til gengæld er de dyre / NemID-app'en runder en million downloads og så sælger NNIT's finansdirektør Carsten Krogsgaard Thomsen ud af sine aktier.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen på denne fredag. Her kommer overblikket over dagens hurtige it-nyheder.

Hospital får bøde for GDPR-brud

Virksomheder på tværs af EU skal leve op til den nye persondataforordning bedre kendt som GDPR.

Efter loven trådte i kraft i maj i år, har mange virksomheder ventet på at se, hvordan overtrædelser ville blive håndteret af myndighederne og dermed, hvad sanktionen ved et brud på reglerne ville blive. Der er nemlig mulighed for voldsomme bødesmæk, hvis loven overtrædes.

Nu begynder bøderne så småt at dukke op. Det portugisiske datatilsyn har nemlig haft blokken fremme og har udskrevet en bøde på 400.000 euro til et hospital for at bryde de nye regler.

Det skriver Jurainfo.

Bøden blev udmålt på baggrund af, at en lang række folk uden medicinsk baggrund har haft adgang til patienternes kliniske data, og det må man ikke.

Læs mere om GDPR her: Facebook risikerer GDPR-bøde på flere milliarder kroner efter kæmpe-hack

Apple sælger færre telefoner end forventet - men til gengæld er de dyre

I det seneste kvartal solgte Apple 46.890.000 iPhones. Og selvom det lyder af mange, er det færre end forventet.

Det skriver CNBC.

Alligevel rammer virksomheden inden for skiven, når det kommer til indtjeningen. For selvom Apple altså har solgt færre telefoner end analytikerne forventede, er det til gengæld nogle dyre telefoner, der er blevet skubbet ud til kunderne i løbet af det foregående kvartal, der sluttede ved udgangen af september.

I og med at de solgte telefoner i gennemsnit er dyrere end tidligere, redder Apple sig økonomisk i land også selvom, at der bliver solgt færre telefoner end tidligere.

Selvom Apple også har sendt en "billig" telefon på markedet, så er særligt de seneste modeller absolut i den pristunge klasse og slår nærmest løbende rekorder for, hvor meget man kan tage i betaling for en smartphone.

Læs mere her: Det siger anmelderne om Apples ’billige’ iPhone Xr: Overraskende lidt er sparet væk

NemID-app runder en million downloads

Danskerne er vilde efter at få skiftet det foldede og laminerede papkort med talkombinationer ud med den digitale NemID-app.

Tallene lyver i hvert fald ikke. Indtil videre er applikationen, der gør borgere i stand til at logge på eksempelvis borger.dk eller e-boks, blevet downloaded en million gange.

Det oplyser Finans Danmark.

“NemID nøgleapp gør det nemt at læse post fra det offentlige og tilgå offentlige selvbetjeningsløsninger på en sikker måde fra sin pc eller mobil. Og danskerne har i den grad taget appen til sig. Den er nu blevet downloadet en million gange på fem måneder, og ni ud af ti, der bruger NemID nøgleapp, er tilfredse,” siger Innovationsminister Sophie Løhde (V).

Det er særligt brugerne mellem 30 og 60 år, der har taget det digitale alternativ til papkortet til sig, og samtidigt oplyses det, at folk benytter NemID oftere, når de har downloaded app'en.

Læs mere her: 206.400 danskere har downloadet ny NemID-app i første døgn efter lancering

NNIT-direktør sælger ud af sine aktier

Hos en af de helt store danske it-virksomheder, NNIT, har en af de øverste ledere valgt at sælge ud af sine aktier i virksomheden.

Det oplyser virksomheden i en besked til fondsbørsen.

Det er virksomhedens finansdirektør Carsten Krogsgaard Thomsen, der har valgt at sælge i alt 2792 aktier til knap 181 kroner stykket.

Samlet set betyder det, at finansdirektøren kan indhente et bytte på i omkring en halv million kroner.

NNIT kom med regnskab i sidste uge, hvor topchef Per Kogut forlangte mere fart på forretningen.

Læs mere om det her: Per Kogut vil have mere gang i butikken efter NNIT-overskud: "Det er sådan set meget enkelt: Mere af det samme," siger han

Annonce

Gyldendal A/S

Erfaren udvikler med AI-fokus

Københavnsområdet

Statens IT

Migration Manager til SIT Cloud

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks