Danske software-selskaber fusionerer for at forbedre kundernes investeringer

Den danske it-virksomhed Ogencia køber software-selskabet Boardplace. Målet med fusionen er at tilbyde virksomhedens kunder en samlet produktsuite til håndtering af bestyrelsesarbejdet og investeringsporteføljen.

Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Den danske software-virksomhed Ogencia, der er ejet af den danske kapitalfond Promentum Equity Partners, har købt den danske virksomhed Boardplace.

Boardplace står bag en cloud-baseret digital platform, der har til formål at forenkle og effektivisere bestyrelsesarbejdet.

Virksomheden fusioneres nu med Ogencia, som udvikler software til styring af investeringsporteføljer.

Læs også: Morten Boel Sigurdsson solgte Omada på seks uger: "Det er en maindriver i mit liv at tæve de amerikanske konkurrenter med en europæisk-bygget software"

Målet med fusionen er at kunne tilbyde selskabets kunder en samlet produktsuite til håndtering af bestyrelsesarbejdet og investeringsporteføljen.

Stifteren af Boardplace, Claus Ellebjerg Due, bliver ny administrerende direktør for det fusionerede selskab.

"Der findes et væld af systemer, der hver især optimerer arbejdet i virksomhedens forskellige afdelinger. CRM-systemet, HR-systemet og så videre. Men når det kommer til arbejdet i topledelsen og bestyrelsen, så begrænses systemerne ofte til Word og Outlook. Resultatet er, at alle de vigtige beslutninger ligger og flyder som Word-dokumenter i e-mails. Og det er meget uhensigtsmæssigt i en tid, hvor trusselbilledet og dermed behovet for compliance aldrig har været større," lyder det fra Claus Ellebjerg Due i en pressemeddelelse, der fortsætter:

"Med vores nye samlede produktsuite kan vi, som de første, for alvor hjælpe virksomheders bestyrelse og ledelse med at effektivisere samarbejdet."

Læs også: Danske Abakion køber to it-selskaber

To år med underskud

Kapitalfondens Promentum Equity Partners tro på produktet skal blandt andet findes i fondens eget behov for at lette arbejdet.

"Vi har selv behov for at lette arbejdet for de startups, vi investerer i og ikke mindst for os selv som kapitalfond. Det var grundlaget for vores investering i Ogencia, som sikrer, at alle virksomhederne i vores investeringsportefølje rapporterer på samme nemme måde, i samme
formater og i samme system. Ved at integrere Boardplace bygger vi nu ét system til håndtering af både en virksomheds investeringer og alle de vigtige beslutninger, der træffes i ledelsen og bestyrelsen," lyder det fra Managing Partner Amer Ramzan fra Promentum Equity Partners i pressemeddelelsen.

Ogencias omsætning fremgår ikke af selskabets regnskaber, men i 2016 og 2017 har virksomheden præsteret underskud på henholdsvis 346.000 kroner og og 838.000 kroner.

Læs også: Kapitalfond sælger dansk it-virksomhed for milliarder

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Nextway Software A/S

    Product Configuration Specialist

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center i Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Bliv en del af vores nye mobiludviklingsteam i Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect