De seneste års markante fald i antallet af optagede studerende på landets datamatiker-uddannelser har fået bøtten til at vende så meget, at it-branchen inden længe vil stå og mangle datamatikere.
Siden 2001 er antallet af studerende, som er blevet optaget på datamatiker-uddannelsen, faldet med mere end 73 procent - og endnu mere, hvis de udenlandske studerende fraregnes. I år begynder blot 370 studerende på uddannelsen landet over, hvilket er det laveste tal i 11 år.
- Det er det laveste tal, vi nogensinde har oplevet her på stedet, siger Gert Simonsen, uddannelseschef på Købmandsskolen i Århus, som i år har optaget blot 27 studerende på uddannelsen. Alle interesserede ansøgere kom ind.
Bliver snart ekstra attraktive
De markant lave antal optagede på uddannelsen vil gøre datamatikerne ekstra attraktive på arbejdsmarkedet om ganske få år.
For mens de unges interesse for bestemte uddannelser er bestemt af flygtige ting som den seneste tids omtale af jobmuligheder og lignende, kan ingen forudsige, hvordan konjunkturer og arbejdsmarkedets udvikling arter sig i de år, som en uddannelse tager.
- Vi har været offer for massiv negativ omtale af datamatikernes dårlige beskæftigelses-muligheder - blandt andet fordi nogle af de helt store årgange løb ind i problemer i 2001. I dag tror mange unge jo, at en nyuddannet datamatiker går lige ud i arbejdsløshed. Men vi kan altså se, at de nyuddannede datamatikere snart kan begynde at vælge og vrage mellem de forskellige job, siger Gert Simonsen.
Den vurdering deles af it-fagforbundet Prosa, som følger it-arbejdsmarkedet nøje. Gennemsnitligt er der brug for omkring 500 nyuddannede datamatikere om året. Alt tyder på, at antallet af nyuddannede bliver markant lavere i de kommende år.
Mangel lige rundt om hjørnet
- Vi er sikre på, at der vil blive mangel på datamatikere i løbet af få år. Problemet er, at de unges interesse kommer i skvulp. Det betyder, at der er mange ansøgere, hvis det går branchen godt, og få ansøgere, hvis det går branchen skidt. Og siden det tager nogle år at komme gennem uddannelsen, kommer der meget store udsving i ledigheden, siger Niels Henrik Bertelsen, næstformand i Prosa.
En analyse fra fagforbundet HK viste i september sidste år, at 58 procent af de nyuddannede datamatikere på det tidspunkt ikke kunne finde arbejde, hvilket dog var en forbedring i forhold til de 69 procent, det drejede sig om i november 2002.
Til forskel er imidlertid, at det var større årgange. I 2000 optog Århus Købmandsskole for eksempel 276 datamatiker-studerende - 10 gange så mange som de 27, der er blevet optaget i år. I 1999 optog skolen 346 datamatiker-studerende.
Ifølge uddannelseschef Gert Simonsen viser erfaringen, at omkring 40 procent af de datamatiker-studerende, der påbegynder studiet, falder fra undervejs.
Det betyder, at skolen vil dimittere omkring 16 datamatikere om cirka toethalvt år, hvilket er lidt færre end i år, hvor skolen ifølge Gert Simonsen vil færdigguddanne en "15-20 stykker" mod omkring 80 for et par år siden.
Ingen problemer med at finde job
- Og jeg er ret sikker på, at dem, som vi gør færdige nu, ikke vil få de store problemer med at finde arbejde. Det er langt færre, end der er brug for. Vi har allerede kontakt til en virksomhed, der skal bruge 12-15 stykker og er generelt begyndt at få flere henvendelser af den type, siger han.
En række af de øvrige af landets skoler står i en tilsvarende situation, hvor arbejdsgiverne står i kø for at få fingre i dem - ofte inden de er færdige med det sidste af uddannelsens fem semestre.
Der har været meget snak om, at erhvervslivet primært har brug for højt-uddannede it-folk, men den vurdering deler Prosa ikke. Fagforbundet mener, at der altid vil være behov for folk med mellemlange udddannelser indenfor softwarekonstruktion.
Derfor er det mest brug for, at de unge finder både uddannelsen og de efterfølgende arbejdspladser attraktive, mener Prosa-næstformand Niels Henrik Bertelsen.
- Det er jo enormt svært at dirigere den enkelte, og det er jo, hvad der er brug for her. Man skal sigte efter at gøre både arbejdspladser og uddannelserne attraktive, hvis man skal gøre dem uafhængige af konjunktur-svingningerne, siger han.
