AWS dumper cloud-priserne med helt ny storage-kategori: Læg dine data på is for næsten ingen penge

Amazon re:Invent 2018: Amazon Web Services dumper prisen for online-storage markant med ny løsning.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Amazon re:Invent 2018, Las Vegas: 0,0065 kroner per gigabyte per måned. Eller godt seks kroner per terabyte data per måned.

Sådan lyder priserne for AWS nye storage-løsning, der vil presse prisen for fjern-lagring af data helt i bund, når den lanceres til næste år.

Løsningen kalder AWS for ‘Glacier Deep Archive’, og den er netop blevet præsenteret på selskabets store partnerkonference, som i disse dage løber af stablen i Las Vegas, USA.

Den dybe is

Navnet er ikke valgt uden omtanke, for det er ikke meningen, at de data, som bliver lagt på dyb is, skal være operationelle til daglig brug.

Faktisk er det ideen, at arkiv-løsningen skal få folk til at overveje at droppe de gammeldags storage-bånd, som mange fortsat anvender til lagring af store mængder data, som man kun måske får brug for engang.

Båndene har flere fordele: De er sikre, energieffektive, billige og robuste. Men som mange it-folk ved, så kan de også være bøvlede hele tiden at skulle passe.

“Bånd knækker tit, de nedbrydes over tid, og ingen kan lide at håndtere dem, Så jeg synes da, at det er et meget attraktivt tilbud, som vi nu kommer med, hvor vi tilbyder at overtage opgaven på en meget ómkostningseffektiv måde til pris, der er lavere end prisen for on premise-lagring,” lyder ræsonnementet fra AWS-topchef Andy Jassy.

Ifølge ham er der sket et skift på storage-området i de senere år.

Tidligere var de store mængder af ‘dum’ data mest i vejen. Men i dag gemmer der sig en værdi i dem, som mange virksomheder kan få gavn af.

“Selv om du ikke tilgår data ofte, gemmer der sig en masse viden i dine data, som vi kan høste med analytics- og machine learning-værktøjer. Mange virksomheder ønsker at gøre brug af data som aldrig før,” siger han.

Drop de bånd

AWS oplyser ikke, hvor lang tid det vil tage at få fat i data, der er blevet lagt på is. Men flere spekulerer i, at det kan godt kan blive en timelang proces.

“Du skal være ret skør, hvis du fortsat vil anvende bånd i fremtiden,” lyder det fra AWS-topchef Andy Jassy.

Til sammenligning koster Microsofts billigste arkiv-løsning 0,0126 kroner per gigabyte per måned - altså 12,6 kroner per terabyte.

Googles arkiv-løsning, Coldline, koster 0,047 kroner per gigabyte per måned - altså 47 kroner per terabyte per måned.

Flere mener, at disse konkurrenter inden længe vil følge trop med prisdrop i kølvandet på AWS store prisfald, når løsningen lanceres til næste år.

Læs mere fra AWS re:Invent 2018:

Ny mulighed fra Amazon: Få din egen AWS-server hjem i kælderen med ny on-premiseløsning

AWS har enorme vækstrater - men cloud-eventyret er dårligt nok begyndt: “Der er så mange kunder, der virkelig har brug for vores hjælp”

Computerworld er inviteret til AWS re:Invent 2018 af Amazon Web Services. Læs mere om Computerworlds principper for rejser her.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Teknisk assistent til dokumentation af kritisk infrastruktur

    Københavnsområdet

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S