Hvem har ansvaret for brugernes data? Det spørgsmål er blevet helt afgørende siden 25. maj, hvor GDPR trådte i kraft.
Men flere kommuner oplever, at leverandører stiller krav til at kommunen skal have en såkaldt databehandleraftale, hvor kommunen er ansvarlig for at it-sikkerheden er i orden.
Det skriver it-mediet Version2.
Men i flere tilfælde har kommunen slet ikke mulighed for at have indflydelse på sikkerheden, da der er tale om standardprodukter.
“Leverandøren kan være interesseret i at have en databehandleraftale, fordi det økonomiske ansvar i tilfælde af databrud i så fald ligger hos kommunen. Men det, der så bliver interessant, er, når vi render ind i de situationer, hvor vi reelt set ikke har nogen instruktionsbeføjelse, fordi løsningen bliver leveret ‘as is’,” siger Jens Kjellerup, der er digitaliseringschef i Ballerup Kommune til Version2.
Netop Ballerup Kommune har selv oplevet, at en leverandør har krævet at kommunen fik en databehandleraftale med e-boks, for at man ville fortsætte samarbejdet.
Dyrt at lave unødvendige aftaler
Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan det kan blive dyrt for kommuner at indgå unødvendige databehandleraftaler.
Mange kommuner har nemlig tidligere indgået unødige aftaler med leverandører uden at tage stilling til, om det rent faktisk er nødvendigt.
“Umiddelbart virker det pænt og ordentligt, at leverandører, der har fået oplysninger om borgere i forbindelse med en opgave for kommunen, sender os en databehandleraftale til underskrift. Men vi risikerer at skyde os selv i foden ved at skrive under på aftalerne og dermed påtage os de forpligtelser og omkostninger, der følger med at være dataansvarlige – ikke mindst i forbindelse med kontrollen af, om leverandørerne håndterer data korrekt,” sagde Henrik Brix, it-chef i Favrskov Kommune i den forbindelse til kommunernes it-magasin, KIT.
