Tidligere PET-chefer advarer: Udvist dansk Huawei-ansat kan være en sikkerhedsrisiko

To tidligere chefer for Politiets Efteretningstjeneste, PET, advarer nu imod, at den Huawei-medarbejder, der blev udvist for manglende arbejdstilladelse tidligere på måneden kan udgøre en sikkerhedsrisiko mod Danmark.

Artikel top billede

En Huawei medarbejder blev udvist af Danmark efter, at Københavns politi tidligere på måneden ransagede det kinesiske selskabs danske hovedkontor.

Udvisningen skete fordi, medarbejderen ikke havde en gyldig arbejdstilladelse i Danmark. Men to tidligere chefer hos Politiets Efterretningstjeneste, PET, mener, at han kan udgøre en national sikkerhedsrisiko.

Det skriver Politiken.

Medarbejderen deltog nemlig i flere møder med TDC om Huaweis samarbejde med Danmarks største televirksomhed.

Læs mere her: Illegale medarbejdere hos Huawei deltog i forhandlinger med TDC

“Hvis man på møderne har drøftet kritisk infrastruktur, vil jeg mene, det skulle kræve en sikkerhedsundersøgelse af de personer, der har deltaget i mødet. Det må man stærkt formode ikke er blevet foretaget, for i så fald ville man øjeblikkeligt have opdaget, at personen ikke havde arbejds- og opholdstilladelsen i orden,” siger Frank Jensen, tidligere operativ chef i PET, til avisen.

Han bliver bakket op af Hans Jørgen Bonnichsen, der også er tidligere operative chef for PET.

Møderne mellem TDC og Huawei fandt sted, fordi det kinesiske selskab er en af de mulige leverandører af udstyr til det kommende 5G-netværk.

Danmark kan ikke udelukke Huawei

Samarbejdet med den kinesiske tele-leverandør bliver i disse uger diskuteret hæfteigt også blandt politikerne på Christiansborg.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederisken (V) har dog gjort det klart, at Danmark ikke har mulighed for at udelukke Huawei fra at levere udstyr til 5G-netværket.

“At forbyde en virksomhed, det har vi ingen mulighed for. Men vi kan stille krav til de tekniske specifikationer,” lød det fra ministeren på et samråd i forsvarsudvalget tidligere på året.

Læs mere her: Claus Hjort Frederiksen: Danmark kan ikke udelukke Huawei fra at levere 5G-netværk

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Market Segment Lead, CPRD

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI/Data Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S