Vi fik at vide, at en selvkørende revolution snart ville ramme os - nu står det klart, at de førerløse biler har lange udsigter

ComputerViews: For tre år siden lovede en jysk kommune, at den i løbet af få måneder vil være klar til sende førerløse busser på vejene, og vi blev stillet i udsigt, at busserne i dag vil være et velkendt syn i den danske trafik. I dag spejder vi dog stadig forgæves efter den førerløse revolution - og den kan have lange udsigter.

Artikel top billede

(Foto: Jacob Ø. Wittorff)

For tre år siden – i sommeren 2016 - stillede den jyske kommune Vesthimmerlands Kommune os i udsigt, at der inden for blot få måneder ville trille førerløse busser rundt på kommunens veje.

Den førerløse revolution i Jylland skulle dog blot være begyndelsen.

For såfremt ambitionerne blev indfriet, så ville Vesthimmerlands Kommune blot være brohovedet for en større invasion af førerløse busser, der snart ville drøne rundt i det meste af kongeriget,

Derfor vedtog Folketinget også en lov, der ved at åbne for en ny forsøgsordning skulle fremme udbredelsen af førerløse køretøjer.

Importør: Snart udbredt til alle danskere
En af de virksomheder, der står for importen af det angiveligt revolutionerende nye transportmiddel, har heller ikke gjort noget for at tale forventningerne ned.

Tværtimod kom Peter Sorgenfrey, direktør for Autonomous Mobility, i 2017 med følgende spådom:

”Hvis du og jeg snakker sammen om 12-18 måneder, vil langt de fleste danskere have set selvkørende minibusser i trafikken, og om 24 måneder vil langt de fleste danskere også have prøvet at køre med en,” sagde han i et interview med Computerworld.

Det kan du læse mere om her: Danmarks største bilimportør: Om to år vil de fleste danskere have prøvet en selvkørende bil.

Regningen løb løbsk

I dag tre år efter at Vesthimmerlands Kommune annoncerede sine førerløse ambitioner, ser det dog væsentligt anderledes ud.

Den jyske kommune droppede i efteråret 2017 sine planer. Kommunen var blevet stillet i udsigt, at projektet kunne realiseres for ”få tusinde kroner,” men regningen voksede til tre millioner, blev det efterfølgende forklaret.

Indtil videre har de fleste forsøg med førerløse busser i Danmark begrænset sig til aflukkede områder.

Eksempelvis har der været forsøg med denne type førerløse busser på DTU’s område i Lyngby, på Sjællands Universitetshospital i Køge samt i en industripark i Albertslund.

Men vi har stadigvæk til gode at se busserne blive en fast bestanddel af trafikken på offentlige vej i Danmark, som det ellers i første omgang blev stillet os i udsigt.

Det er der en god grund til.

For selvom der i disse år sker store fremskidt på området, hvor almindelige biler får flere og flere selvkørende funktioner, som blandt andet gør det muligt for bilerne at bremse automatisk, holde vejbanen og holde afstand til de forankørende, så oplever selvkørende teknologi stadigvæk store udfordringer i visse situationer.

Det ser vi eksempelvis, når de førerløse køretøjer bliver kastet ud i komplekse trafiksituationer på offentlig vej, hvor der ikke blot er andre bilister, men også bløde trafikanter som fodgængere og bilister, som i nogle tilfælde kan have en uforudsiglig adfærd.

Kæmper med den sidste hurdle

Selvkørende biler bliver som regel klassificeret på en skala, der går fra niveau 0 til niveau 5.

Her er niveau 0 en bil helt uden selvkørende egenskaber, mens niveau 5 er en helt førerløs bil, der ikke kræver nogen menneskelig indblanding.

I dag er de mest avancerede biler, der er tilgængelig for almindelige forbrugerne - som eksempelvis Teslas - på niveau 2 og niveau 3, og det lader til, at selv verdens mest innovative selskaber stadig kæmper en hård kamp for at overskridte tærsklen til niveau 4 og i særdeleshed niveau 5.

Det er også en del af forklaringen på, at de mange forsøg, der bliver foretaget med avancerede automatiserede selvkørende biler foregår i særligt udvalgte amerikanske byer, der ofte er kendetegnet ved et simpelt gadenet med relativt få bløde trafikanter.

Eksempelvis er den amerikanske by Phoenix et populært sted at teste bilerne, og selv her foregår det ikke problemfrit.

Så sent som i 2018 blev en 49-årig kvinde i Phoenix dræbt af en selvkørende bil fra Uber, da chaufføren, der sad bag rattet ikke var hurtig nok til at gribe ind, da den selvkørende teknologi ikke reagerede på den farlige situation.

Stadig kun på showcasing-niveau

I et interview med Computerworld i sidste uge vurderede den internationale transportgigant Arriva, at de førerløse busser fra et teknologisk synspunkt har nogle interessante perspektiver, men at teknologien endnu ikke lader til at være på et stadie, hvor den kan kommercialiseres.

”Vi er ikke kommet frem til en løsning, der minder om noget, der kan kommercialiseres lige nu og her. De projekter, som vi ser i øjeblikket, vurderer jeg mest har karakter af at være showcasing,” siger Morten Jakobsen, chef for Arriva Mobility Services i Danmark.

Der er dog næppe nogen tvivl om, at førerløse biler og busser vil blive en realitet før eller siden, og når det sker vil det have omfattende konsekvenser for vores transportvaner.

Realiteten er blot, at det næppe sker hverken i år eller næste år. Tværtimod er der lange udsigter til, at vi ikke alene kan overskride tærsklen til niveau 4 og mindst 5, men også i større omfang vil være klar til at tage bilerne i brug på offentlig vej.

Læs også: Arriva investerer massivt i nye transportformer: Her er to teknologi-trends, som vil vende op og ned på transportsektoren

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks