“That’s one small step for man, one giant leap for mankind.”
Før Neil Armstrong for 50 år siden placerede sin venstre fod på månens overflade og sagde disse berømte ord, var der gået et årti med markante innovationer.
Innovationer der var mulige, fordi den amerikanske regering havde sprøjtet svimlende milliardbeløb ind i Apollo-programmet.
Gennem årene har NASA's arbejde ført til opfindelsen af alt lige fra en forbedret modermælkserstatning til de isolerede alutæpper, der i dag ofte bliver brugt i forbindelse med marathonløb eller redningsaktioner til søs.
Men de meste markante aftryk på vores samfund blev formodentligt afsat af opfindelsen af de computere og de silicium chips, der blev brugt i forbindelse med rummissionen.
Den såkaldte Apollo Guidance Computer, der sad ombord i rumkapslerne, var dengang et stykke imponerende teknologi, som ifølge tidsskriftet Popular Mechanics var mindst 10 år forud for sin tid.
Dannede grundlaget for Intel
It-virksomheder som IBM spillede en nøglerolle i at udvikle de computere der blev brugt i forbindelse med programmet, men de innovationer der fulgte med var også med til at danne grundlaget for helt nye virksomheder som eksempelvis Intel.
Ifølge vores amerikanske søstermedie Computerworld.com er det nemlig tvivlsomt om Intel nogensinde var blevet stiftet, hvis det ikke var for Apollo-programmet. Dermed kan det meget vel være, at vi uden Apollo-program i dag ikke havde haft de avancerede mikrochips, som i dag sidder i vores smartphones og bærbare computere.
For 10 år siden forklarede Daniel Lockney, der var redaktør for NASA’s magasin Spinoff, til Computerworld.com, at Apollo-programmet medførte markante innovationer inden for blandt andet elektronik, luftfart og raket-udvikling.
“Der blev udviklet kerneteknologier, der var med til at skubbe teknologi- industrien til det sted, hvor den befinder sig i dag. Det er måske en af de største videnskabelige og ingeniørmæssige bedrifter nogensinde. Det var kæmpestort. Det at forlade jorden og rejse op på et andet himmellegeme krævede udviklingen af ny teknologi, der ikke tidligere havde været udtænkt,” sagde han til Computerworld.com.
Læs også: Enorm cloud-migrering i gang: Derfor rykker NASA vigtige applikationer i massevis til skyen
Revolutionen fra det integrerede kredsløb
Opfindelsen af det integrerede kredsløb er et helt konkret eksempel på en teknologi, hvis opfindelsen der er tæt knyttet til Apollo-programmet.
Det integrerede kredsløb var revolutionerende da det blev opfundet og lagde fundamentet for de mikrochips, som vi kender i dag. ‘
De første mikrochip blev opfundet hos selskaber Fairchild Semiconductor, mens det første fungerede integrerede kredsløb blev bygget af Jack Kilby fra Texas Instrument til netop NASA og det amerikanske forsvarsministerium. Senere vandt Jack Kilby nobelprisen i fysik for sin opfindelse.
Nasa satte rammerne, de private skabe innovation
For at en raket kan forlade jordens tyngdefelt, er det nødvendigt at holde vægten nede på et minimum. Begrænsninger som disse var med til at skubbe industrien til at lave stadig mindre og lettere komponenter.
Og ifølge Computerworld.com er denne dynamik kernen i den innovationsmotor, som Apollo-programmet udgjorde: NASA satte rammerne, mens de private aktører bidrog med den nødvendige innovation.
“Nasa kunne ikke bruge computere, der var på størrelse med basketballbaner. De havde brug for noget, der var meget kraftfuld, meget let og som ikke brugt enorme mængder strøm. Det var en af de krav, der var med til drive opfindelsen af det integrerede kredsløb, hvor du kommer alle komponenterne ned i en chip,” siger Scott Hubbard, der er professor på Stanford University i Californien og har en 20 år lang karriere i NASA bag sig, til Computerworld.com.
Han forklarer at udviklingen af integrerede kredsløb og mikrochippen skabte en regulær revolution i den amerikanske teknologibranchen i de efterfølgende år.
“Det skabe et enormt skifte indenfor teknologien-udviklen og mindst halvdelen af æren går til Apollo-programmet, siger Scott Hubbard og tilføjer:
“Uden Apollo ville du ikke have en bærbar computer. I stedet ville du have ting i stil med Univac,” siger han med henvisning til en berømt amerikansk mainframe-computer.
Scott Hubbard vurderer, at for hver dollar der blev brugt på Apollo-programmet bliver der i dag produceret vare og serviceydelser for syv til otte dollar på grund af de landvindinger, der blev skabt dengang.
Artiklen er blevet opdateret efter publiceringen: Det fremgik i en tidligere version, at teflon og velcro blevet opfundet i forbindelse med Apollo-programmet. Det er ikke korrekt. Velcro og teflon blev ganske vist anvedt i måneprogrammet, men blev opfundet adskillige år før.
