For et koncept så enkelt og succesfuldt er det en smule overraskende at der ikke er flere udviklere der har forsøgt med deres egen variation af opskriften der gjorde de to første spil i Diablo-serien så succesfulde.
Blizzards action-rollespil der hele vejen tilbage i 1997 lod eventyrere banke legioner af monstre til tryllestøv, i jagten på bedre udstyr og trylleformularer var et stort hit, ligesom det også gjaldt de to efterfølgere. Ligeledes var glæden stor da den amerikanske udvikler sidste år viste de første klip fra den kommende fjerde spil i serien, og derfor kan det undre at der ikke er flere der har forsøgt sig med genren.
Hvis man ikke tæller Borderlands-serien med, der har flyttet perspektivet til førsteperson, er det faktisk kun Torchlight (lavet af store dele af det oprindelige Diablo-hold) og Path of Exile der sidenhen har opnået stor succes, med den samme blanding af rollespil, udstyrsjagt og action.
Det har Wolcen i længere tid ønsket at gøre noget ved. Faktisk blev udviklingen af spillet startet for næsten fire år siden, efter at udvikleren med succes formåede at sikre sig finansiering gennem Kickstarter. Opdateringerne har dog siden da været sparsomme, med fans der på flere tidspunkter havde frygtet at det hele var opgivet.
Version 1.0 er dog nu blevet sat til salg og trods at eventyret har forandret sig markant siden det oprindelige oplæg, byder Wolcen både på originalt ideer og solid spilbarhed, hvis man er villig til at overse de mange fejl og mangler.
Den kreative tilgang begynder allerede helt fra starten, for trods at man bliver givet muligheden for at vælge mellem en af tre forskellige typer karakterer, betyder det valg udelukkende hvilket våben man starter med. Evnesystemet i Wolcen gør således at man selv kan definere sine figurerer styrker og svagheder, samt sammensætte evner på krys og tværs.
Alt efter hvilket våben man vælger bære rundt på, afgøres det også hvilke evner man kan bruge på det givne tidspunkt, men ønsker man tilgang til andre er det blot at skifte sit sværd, økse eller kølle ud med en pistol, bue eller stav. Man kan også vælge at bære en pistol i den ene hånd og et magisk artefakt i den anden, for på den måde at have adgang til to forskellige typer af evner.
Fleksibiliteten er allerede her et af de elementer der giver Wolcen dets egen stemme, og det underbygges blot yderligere af et evnetræ hvor det ligeledes står spilleren frit for at blande som man lyster. Hver gang man stiger i niveau modtager man et point der kan investeres i evnetræet, men udformningen af evnetræet kan man selv manipulere, og på den måde blande en krigers solide forsvar med magiske angreb fra en troldmand.
Evner skal alle bruges til at gøre livet surt for de mange fjender man møder på sin vej. Der er ingen vej udenom spillets historie, og første efter at have gennemført kampagnen får man adgang til en lidt mere fri version af det hele hvor man selv kan planlægge sin vej frem.
Hvis man kan huske at være blevet fortryllet historierne i de oprindelige Diablo-spil, vil historien i Wolcen dog ikke føles som noget man tvinges igennem. Dialogen er godt nok ikke altid lige skarp og skuespillet lider tydeligt af at budgettet har været begrænset, men historien er underholdende og fungerer fint som underlæg for det hele.
Fejlene er dog på nuværende tidspunkt mange i Wolcen, og tæller lige fra grafiske mærkværdigheder, til spilstoppende nedbrud og en online-funktion der indtil videre har været ekstremt mangelfuld.
Udvikleren har arbejdet på højtryk for at lappe de mange fejl siden lanceringen, hvilket dog fra tid til anden har betydet endnu flere fejl som slettede karakterer og en online funktion som de nu er blevet nødt til at begrænse.
Særligt de manglende online-muligheder går hårdt ud over det hele, for i Wolcen insisteres der på at de figurer man laver offline ikke kan bruges online, og da man praktisk talt ikke har kunnet gå online indtil videre, kan man se frem til at skulle genstarte det hele igen når der forhåbentligt snart bliver tilføjet stabilitet til det hele.
Det er dog desværre ikke kun på den tekniske side der er mangler. Path of Exile, en af de største konkurrenter til Wolcen, har over længere tid tilføjet så meget ekstra indhold til deres pakke at mængden der bydes på i Wolcen ganske simpelt virker mangelfuld.
Særligt efter at historien er gennemført, går der ikke længe før man begynder at føle det som om det eneste man laver er at gennemføre den samme mission igen og igen, og det til trods for at udvikleren har forsøgt at tilføje et strategisk aspekt til det hele med genopbyggelsen af en by og dertilhørende bonusser.
Man kommer ikke uden om at Wolcen: Lords of Mayhem på nuværende tidspunkt har en masse problemer, og alligevel kan det stadig godt anbefales til de mest genre-hungrende derude for der er ikke nogen tvivl om at essensen af et virkelig godt spil gemmer sig bag de mange fejl.
Hvis udvikleren får styr på manglerne, online-muligheder og får tilføjet noget mere indhold kan Wolcen meget vel ende med at blive den Diablo-udfordrer det oprindeligt havde i sigtet. Indtil det sker, bør man dog overveje hvor mange mangler man er villig til at leve med inden et potentielt køb.
