Norden står over for kæmpe datacenter-ekspansion i de kommende år: Adgang til effektiv køling kommer til at gøre forskellen

Datacentre og edge-løsninger skyder op som aldrig før i Norden. Det skyldes især regionens forcer, når det kommer til bæredygtighed og effektiv køling, mener Daniel Breum, salgsdirektør hos Vertiv.

Artikel top billede

(Foto: Google)

Antallet af såkaldt hyperscale-datacentre er tredoblet siden 2013.

Det viser tal fra Synergy Research.

I dag er der med end 500 af disse datacentre.

Samtidig tyder meget på, at udviklingen blot vil fortsætte.

Lige nu er 151 hyperscale-datacentre på vej - et stort antal af dem i de nordiske lande, hvor virksomheder som eksempelvis Google, Facebook, Amazon og Apple allerede har etableret sig.

Opblomstringen af datacentre kloden over skyldes flere faktorer.

"I det sidste årti har fokus på opbygning af datacentre været på at holde trit med de stigende datamængder, og denne tendens ser ud til at fortsætte," lyder det fra Daniel Breum, salgsdirektør for Norden og Benelux hos Vertiv i en meddelelse til Computerworld, der fortsætter:

"Men med det nuværende fokus på bæredygtighed for alle aspekter af samfundet vil opførelsen af ​​datacentre i de næste ti år også dreje sig om at placere faciliteter på de rigtige steder, bruge de rigtige teknologiløsninger og designe bæredygtig infrastruktur."

Investeringer for 30 milliarder kroner om året

Vertiv er en amerikansk virksomhed, der bygger og supporterer elementer i datacenterinfrastrukturen i form af køling, termiske produkter og strøm. Vertivs datacenterklodser anvendes i dag i alt fra et lille rack til de største datacentre i verden.

Virksomheden har hovedkvarter i den amerikanske delstat Ohio og mere end 18.000 medarbejdere fordelt over hele verden.

Og der kan meget vel blive mere at skulle sætte op og skure på i de nordiske lande fremover, mener han.

Daniel Breum henviser til, at en ny undersøgelse fra Nordisk Ministerråd fastslår, at vi vil kunne se investeringer på omkring 30 milliarder kroner om året i Norden for at bygge datacentre i de næste fem til syv år.

"Det handler primært om hyper-skalerbare datacentre og cloud-infrastruktur," lyder det fra Daniel Breum.

Læs også: Interxion skifter navn efter milliardsalg: Så omfattende bliver den nye gigants globale infrastruktur

Edge-computing vil også drive væksten

Derudover vil vi se en enorm høj vækst i såkaldt edge-computing, mener Daniel Breum.

Edge-computing er i princippet et datacenter, om det så kan ligge i hånden eller stå i kælderen, hvor den fysiske afstand er skåret ned, så hele eller dele af regnekraften kan ske hurtigere.

Vertiv har selv undersøgt datacenter-markedet i en undersøgelse fra 2019, hvor 800 eksperter inden for området deltog.

Resultaterne viser blandt andet, at cirka halvdelen af dem, der allerede har edge-løsninger, eller forventer at have det inden 2025, forventer at edge-installationerne vil stige med mindst 100 procent.

Samtidig angiver 20 procent en stigning på mindst 400 procent.

"Det handler for eksempel om sensorer i IoT-løsninger," lyder det fra Daniel Breum.

Væksten inden for ​​edge-løsninger vil ifølge Daniel Breum ske som følge af datakrævende applikationer, applikationer blandt andet til kommunikation mellem maskiner og applikationer, der er kritiske for menneskers sundhed og tilværelse, mens selvkørende biler også vil øge behovet for mere lokal computerkraft.

Læs også: It-chefer overser fuldstændig værdien af edge computing: "Vi er først ved at forstå, hvad cloud virkelig kan"

De næste ti år ser gode ud for Norden

Overordnet er billedet ifølge Daniel Breum, at Norden går en lys fremtid i møde, når det kommer til byggeriet af flere datacentre.

Det skyldes især gode forhold, når det kommer til vedvarende energi og effektiv køling, mener Daniel Breum.

At øge brugen af ​​vedvarende energi er en udfordring for både datacentre og edge-installationer.

Og her står de nordiske lande med gode kort på hånden ifølge Vertivs undersøgelse.

"I 2014 mente eksperter i datacentre, at 22 procent af energien til datacentre ville komme fra solenergi og 12 procent fra vindenergi. I den seneste undersøgelse var forventningerne faldet til henholdsvis 13 og otte procent. Men i de nordiske lande, hvor der er masser af vandkraft, menes energikilden at være den største for datacentre i 2025," lyder det fra Daniel Breum.

De store datacentre og mindre edge-løsninger skal derudover have en effektiv køling for at fungere.

Også her er de nordiske lande godt stillet, pointerer Daniel Breum.

"Adgang til effektiv køling er et af de vigtigste argumenter for opbygning af datacentre i Norden. Ifølge Vertivs undersøgelser tror 42 procent på mekaniske kølesystemer i fremtiden, mens 22 procent tror på løsninger med væske og udvendig luft. Brug af udvendig luft passer godt i de nordiske lande," forklarer han og tilføjer:

"Sammenfattet, i lyset af det aktuelle bæredygtighedsfokus for datacentre, ser de næste ti år gode ud i forhold til ekspansion i Norden."

Læs også: Derfor er alt det, som du troede, at du vidste om prefabrikerede datacentre opdigtet...

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Vivant ApS

    IT-supporter til Servicedesk

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Sikkerhed | Online

    Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

    Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S