Fredagens aviser om it

15 mio. til forskning i stråling fra telefoner. ATP vælger bankernes net-login. Rådet for it-sikkerhed roser spam-filtre. Tele2 og TDC matcher godt.

15 mio. til forskning i stråling fra telefoner

Sundhedsstyrelsen ønsker at undersøge, hvordan brug af mobiltelefoner påvirker børn, og regeringen har afsat 15 millioner kroner til formålet. Sundhedsstyrelsen mener, at flere forskningsforsøg har indikeret fare. "Der har været nogle laboratorieforsøg, som viste påvirkning af celler i reagensglas," siger afdelingslæge Lis Keiding. Forskeren bag det forsøg har dog ikke fået del i de nye midler. (Jyllands-Posten)

ATP vælger bankernes net-login

PBS og ATP har indgået en aftale, som gør det muligt for brugerne på ATP's nye "Folkebørsen" at logge ind med bankernes net-login, også kaldet net-id. "Med PBS-aftalen har ATP fået adgang til den mest udbredte identifikationsløsning herhjemme," siger Flemming Tovdal Schmidt, underdirektør i ATP. ATP har brugt omkring 200 millioner kroner på at udvikle den elektroniske folkebørs. (Jyllands-Posten)

Rådet for it-sikkerhed roser spam-filtre

TDC's og Tele2's beslutning om at frasortere uønskede e-mails - også kendt som spam - til deres kunder får ros fra Rådet for It-sikkerhed. For rådet er filtreringen af spam et naturligt skridt videre i forhold til det branchekodeks, som internetudbyderne vedtog i maj, hvor de blev enige om at kæmpe mod skadelig trafik på nettet. "Vi ser, at de større virksomheder har styr på deres it-sikkerhed, mens den private borger er det svageste led i kæden," siger Allan Fischer-Madsen, formand for Rådet for It-sikkerhed. (Erhvervsbladet)

Tele2 og TDC matcher godt

I stedet for at duellere om købet af Song Networks kunne svenske Tele2 og danske TDC slå sig sammen med fordel. Det mener flere analytikere. "Det er to forskellige virksomheder. Men på papiret giver det masser af mening," siger analytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Equities. Sammen med teleanalytiker John Strand ser han, at den mest oplagte model til en fusion vil være, at et nyt selskab kan fortsætte med to varemærker. Tele2 skal være discount-mærket, mens TDC tager sig af den højere ende af markedet. (Børsen)

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Pointsharp

    Undgå disse faldgruber, når du skifter fra manuel adgang til identitetsautomatisering

    Identitetsstyring håndteres i mange organisationer stadig som en kombination af ticketsystemer, e-mail-anmodninger, chatbeskeder og lignende kanaler.

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job