Det var forkert af Nørre Djurs Kommune, at den i 2002 ville stille en økonomisk garanti på en kvart million kroner til en lokal forening, som ville opbygge et bredbåndsnet.
Det er konklusionen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der bakker op om Tilsynsrådet, som tidligere er kommet frem til samme afgørelse.
Ministeriet løfter dermed advarende pegefingeren til kommunen, der dengang ikke skulle have penge op af lommen, men blot stille en økonomisk garanti, så en gruppe borgere i foreningen Djurslandsnet kunne få adgang til EU-støtte på 720.000 kroner til projektet.
Frie markedskræfter
Men både ministeriet og Tilsynsrådet mener altså, at kommunen med sådan en garanti ville brede sig ind på et område, som er overladt til private selskaber og de frie markedskræfter.
Det vækker forundring hos Bjarke Nielsen, der er formand for foreningen Djurslandsnet.
Foreningen har nemlig været i kontakt med mere end 30 forskellige private selskaber, men ingen af dem var interesserede i levere bredbåndsinternet til borgerne på Djursland.
- Ministeriet tror, at markedsmekanismen kan løse problemet med manglende adgang og derfor vil de ikke have kommuner til at støtte initiativer på landet. Man klemmer landbefolkningerne, uden at man rigtigt er klar over det, siger Bjarke Nielsen, der i øvrigt selv stammer fra Vesterbro i København.
Uden mulighed for ADSL
Problemet er, at bredbåndsinternet ikke hører til de ydelser, som TDC er forpligtet til at levere - modsat taletelefoni og ISDN-tjenester.
Teleselskabet oplyser selv, at det kan tilbyde ADSL til 95 procent af befolkningen, men på Djursland er det en fjerdedel af alle husstande, som ikke har mulighed for at få ADSL, fordi de bor fra langt væk fra telefoncentralen.
En gruppe borgere dannede derfor en forening, som skulle etablere et netværk på ikke-kommercielle vilkår. Gruppen fik 720.000 kroner i støtte fra EU, men pengene ville først blive udbetalt, når netværket var etableret.
Derfor havde foreningen brug for en økonomisk garanti fra kommunen, da den ellers ikke kunne låne de nødvendige penge i banken.
Unge flytter væk
Afslaget fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet kommer nu knap to år efter, at ansøgningen blev indsendt.
Afgørelsen bliver blandt andet begrundet med, at "en kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, der kommer det kommunale fællesskab til gode".
- Jeg synes, det er fuldstændigt uansvarligt. Hvis ikke unge mennesker på landet får adgang til bredbånd, så flytter de væk. Vi har i forvejen fået lukket vores avis, vores sygehus, og lokaltrafikken er helt til grin, siger Bjarke Jensen.
Afslaget kommer dog en kende sent, for foreningen Djurslandsnet har i de knap to år, sagsbehandlingen har taget, for længst etableret et trådløst netværk over hele Djursland. Foreningen kalder det selv for Europas største ikke-kommercielle trådløse netværk.
Netværket er bygget op om trådløse lokalnet, også kaldet WLAN eller Wi-Fi, og det bruges af op mod 1.800 husstande, som betaler 100 kroner om måneden for en hastighed, der typisk ligger på mellem halvanden og to megabit per sekund.
EU-pengene blev skaffet hjem ved, at godvillige private borgere stillede en privat garanti for økonomien i projektet.
Relevante links
Indenrigsministeriets udtalelse om kommunal støtte til bredbåndsnet
