Dokumentar: En næsten uundgåelig rumkatastrofe

Opsendelsen af rumfærgen Challenger i januar 1986 havde så mange odds mod sig, at det set i bakspejlet næsten ikke kan undre, at det gik så frygteligt galt. Challenger: The Final Flight på Netflix fortæller historien.

Artikel top billede

Undertiden går det godt, når man kombinerer et stramt budget og en endnu mere stram tidsplan med en uoverskuelig organisation, en kendt svaghed i konstruktionen, en elendig beslutningsproces og en flok chefer og ingeniører, der ikke helt taler samme sprog.

Andre gange gør det ikke.

Når slutmålet desuden er et komplekst stykke maskineri, som sendes ud i verdensrummet med adskillige gange lydens hastighed på ryggen af knap 2.000 tons brændstof, så ender det alt for let helt galt.

På en råkold vintermorgen i januar 1986 eksploderer rumfærgen Challenger i femten kilometers højde, da en kritisk gummipakning svigter.

De syv ombordværende omkommer få sekunder efter, og op mod en femtedel af den amerikanske befolkning følger chokeret med i den livetransmittede opsendelse.

I den nyligt lancerede Netflix-dokumentar i fire dele – Challenger: The Final Flight – kommer man hele vejen rundt om katastrofen, der afstedkom en ekstremt kompleks undersøgelse og holdt de amerikanske rumfærger på jorden de følgende knap tre år.

Dokumentaren kommer omkring både de tekniske og organisatoriske elementer samt de dybt rørende menneskelige aspekter.

Man hører for eksempel besætningsmedlemmernes familie og venner fortælle om de afdøde. Herunder om gymnasielærer Christa McAuliffe, der var særligt udvalgt som den allerførste civilist i rummet.

Challenger: The Final Flight scorer 88% på kritikersitet Rotten Tomatoes, hvilket – kombineret med det grundlæggende ekstremt interessante emne – placerer den højt på undertegnedes liste over ting, der helt afgjort skal ses på en af de stadig mørkere efterårsaftener i den kommende tid.

Titel: Challenger: The Final Flight. Kan ses på Netflix

Annonceindlæg fra Trustworks

Tillid i en Zero-Trust verden

Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura

Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job
Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse