Torsdagens aviser om it

Erhvervskunderne foretrækker TDC-sejr. Budkrig om Song kan fortsætte i ugevis. Kritik af skjulte bud på internettet. Danske virksomheder ikke klar til e-markedsføring i udlandet.

Erhvervskunderne foretrækker TDC-sejr

Både i Danmark og Sveriger sætter de større erhvervskunder deres lid til, at TDC vinder budkrigen om det svenske bredbåndsselskab, Song Networks. Kundeforeninger på begge sider af sundet siger, at deres kunder foretrækker TDC fremfor Tele2 som ny Song-ejer. Det skyldes ikke mindst, at de store erhvervskunder mener, at TDC i forvejen har en stærk erhvervsstrategi og et stærkt erhvervskundefokus. (Børsen)

Budkrig om Song kan fortsætte i ugevis

Budkrigen om Song Networks kan fortsætte nogle uger endnu, og det er et voksende problem for den almindelige forretning, mener Song Networks bestyrelsesformand, Kjell Nilsson. "Faktisk begynder det at blive lidt besværligt for os og give os problemer med nysalg. Mange firmaer indtager en vent-og-se holdning med nye ordrer, så vores markedsafdeling synes ikke, at det er sjovt", siger han. (Berlingske Tidende)

Kritik af skjulte bud på internettet

Tusindvis af danskere risikerer at blive ført bag lyset , når de køber arkitekttegnede møbler, malerier og antikviteter på auktion på internettet. De kan nemlig sagtens være auktionshusets egne medarbejdere, som de byder mod, når priserne bydes op under en internetauktion. Landets største internetauktionshus Lauritz.com afviser at anvende den slags metoder, men flere afdelinger af Gauguin, der er landets næststørste net-auktionshus, erkender, at de anvender skjulte bud. Det er ikke ulovligt, idet der ikke findes nogen lovgivning på området. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Danske virksomheder ikke klar til e-markedsføring i udlandet

Selvom internettets betydning for danske virksomheders markedsføring er stigende, er de danske virksomheder kun klar til at markedsføre sig via internettet i meget få EU-lande. Kun 6,2 procent af 872 danske eksportvirksomheder har beskyttet virksomhedsnavnet i samtlige af de "gamle" EU-lande, viser en opgørelse fra Speednames. Den viser, at det kun er i Tyskland, England, Holland og Sverige, at mere end halvdelen af de undersøgte virksomheder har sikret sig rettighederne til deres egen net-adresse. (Erhvervsbladet)

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S