Artikel top billede

Til trods for at Super Mario 64 efterhånden ikke længere kan skjule dets alder, er det imponerende hvor fornøjeligt et eventyr det stadig er.
Foto: Nintendo.

Super Mario 3D All-Stars anmeldelse: Verdens mest kendte blikkenslager i tre forskellige udgaver

Nintendo er klar med en Mario-samling bestående af tre af heltens mest største eventyr, men de sidste detaljer mangler.

Nintendo har haft travlt lige siden de sendte Nintendo Switch på markedet, og mellem de mange hits som allerede findes til konsollen, er der en god blanding af helt nye oplevelser og finpudsede version af nogle af de bedste spil fra tidligere Nintendo-platforme.

Og netop med sidstnævnte i tankerne, blev der spidset ører da den japanske gigant fortalte at de inden længe ville være klar med en fejring af Mario-universet i form af Super Mario 3D All-Stars, der ville indeholde tre af de største Mario-eventyr i en samlet pakke.

Udgivelsen er nu landet og har man ikke tidligere stiftet bekendtskab med de tre eventyr, er det en god ide at give sig i kast med dem kronologisk, da det giver de bedste visuelle beskrivelse af hvordan serien har udviklet sig med tiden og aldrig har været bange for at afprøve nye ideer.

Med sine simple former og lettere udvandede detaljer, kan det være svært helt at forstå hvor skelsættende Super Mario 64 var da det første gang så dagens lys, som spillet der skulle sælge Nintendo 64-konsollen. Men her var tale om en sand revolution, der ikke kun definerede de fleste af grundpillerne var 3D-platformspil, men også gjorde det samtidigt med at det bød på et herligt eventyr fra start til slut, der bibeholdte alt Mario-magien trods at perspektivet var skiftet.

Magien er stadig at finde i den nye version og jagten på de 120 stjerner som gemmer sig bag snedige udfordringer og godt gemte passager, er stadig en fængende oplevelse. Man kommer dog ikke uden om at den visuelle side efterhånden halter gevaldigt, samtidigt med at nogle af mekanikkerne i årene siden er blevet opdateret på en sådanne måde at de her virker lidt gammeldags.

Bedre står det til med Super Mario Sunshine, der oprindeligt blev udgivet på Gamecube og var lidt af en afstikker fra tidligere Mario-eventyr i sin opbygning og historie. I et tropisk ø-paradis bliver blikkenslager-helten således udstyret med en vandkanon der kan bruges på alskens forskellige måder. Vigtigst er dog at den åbner op for mere bevægelse, samt at den kan bruges til at besejre fjender og vaske omgivelserne rene for den tjære-lignende masse som er gået i gang med at suge farverne ud af de lokale beboere og deres hjem.

Super Mario Sunshine lider dog i dag stadig under de samme skavanker som dengang. Banedesignet er ekstremt svingende i sin kvalitet, hvilket er frustrerende fordi det sjældent har været en større fryd at tage kontrollen over helten og gøre brug af hele hans repertoire. Problematisk er også historien der er så besynderlig at den nærmest i stedet bliver irriterende, hvilket gør det svært at engagere sig i den redningsmission man bliver sendt ud på.

Det sidste spil i samlingen er Super Mario Galaxy, der stadig i dag er et sublimt eventyr fuld af spilmagi, kreativitet, overraskelser og på alle kanter og leder emmer af den slags Nintendo-kvalitet som man på det nærmeste ikke kan finde tilsvarende andetsteds.

De planet-lignende baner i alle størrelser, hvor der leges med dimensioner og konstant bydes på nye måder at friske det hele op på, er et fantastisk udgangspunkt for et eventyr hvor man aldrig ved hvad man har i vente, og udnyttes her på glimrende vis.

Den eneste finger man kan sætte på Super Mario Galaxy, er at stort set alle spillets mange gode ideer og fornøjelige mekanikker, blev gjort bedre (nogle ville sige perfektioneret) i efterfølgeren der ligeledes udkom på Wii-konsollen. Man kommer derfor utvivlsomt til at savne Super Mario Galaxy 2 i samlingen, og det havde fuldendt det hele hvis Nintendo også havde gjort plads til det eventyr her.

Uanset hvor fornøjelig man synes Super Mario Galaxy, Sunshine eller 64 er, bør man også lige holde sig for hovedet at her ikke er tale om en genopfriskning af samme detaljegrad, som man tidligere har oplevet det fra Nintendo. I stedet er udvikleren sluppet lidt nemt om opgaven og har pillet lidt ved opløsningen, mens nærmest alt andet fungerer og ser ud som da spillene oprindeligt blev udgivet.

Det er derfor skuffende at de største kameraproblemer i Super Mario 64 ikke er blevet opdateret, samtidigt med at man godt kunne have ønsket sig at der var arbejdet lidt mere på skarpheden af den grafiske side. Det havde heller ikke gjort noget hvis Sunshine havde modtaget de samme opdateringer, samtidigt med at der måske kunne være blevet kigget på de største problemer med banedesignet. Selv Galaxy kunne have stået en smule skarpere grafisk, trods at det stadig ser milevidt bedre ud end de andre spil i pakken.

Super Mario 3D All-Stars er stærk samling af Mario-eventyr der kunne have været endnu stærkere, hvis Nintendo havde smidt lidt flere kræfter i det hele. Det er virkelig ærgerligt at det ikke er sket, for hvert af spillene har fortjent det og kunne have været en endnu bedre oplevelse for de nytilkommere, som måske vil undre sig over de gamle spils skavanker.

Når det er sagt er Super Mario Galaxy stadig et fabelagtigt spil der alene er prisen værd, men Sunshine og særligt 64 også er herlige eventyr med hver sin charme.

Læs også: Spilanmeldelse:Start karrieren fra bunden og skab kaos hele vejen op med 'Good Job!'