Dansk it-hus: Nedturen omsider stoppet

Den danske softwareudvikler DES mener at have stoppet en økonomisk nedtur, der tog fart i dotcom-dagene og siden har kostet mere end 10 job og millioner af kroner. Selskabet har skåret helt ind til benet med et dokumenthåndteringssystem til brugermanualer.

Den danske softwareudvikler DES med base på Gothersgade i København er igen klar til at se fremad efter fem års tilbagegang.

Selskabets omsætning skrabede bunden med knap 10 millioner kroner i det seneste regnskabsår, mens underskuddet til gengæld blev minimeret til et tab på 180.000 kroner.

Dermed mener selskabets ejer og administrerende direktør, Kaj Grubjerg, at der er skåret helt ind til benet hos DES, der de seneste tre år har sagt farvel til 10-12 ansatte og en millionomsætning.

Den grafiske branche

- Som alle andre i den grafiske branche i dotcom-tiden tog vi omsætning ind uden at tjene på det. Nu har vi smidt alt det ud, og det betyder, at omsætningen og medarbejderstaben er gået tilbage, fortæller Kaj Grubjerg.

DES var oprindeligt et firma i den grafiske branche med fokus på fotosats, men har siden ændret fokus mod udvikling af software til selv samme branche. Kaj Gruberg overtog firmaet i 1988.

DES A/S Årsregnskab
Millioner kroner2003/042002/03
Bruttofortjeneste4,96,0
Resultat af primær drift (EBIT)-0,3-0,6
Resultat før skat -0,3-0,6
Resultat-0,2-0,3
Egenkapital5,66,0
Antal ansatte1215
Selskabet med 15 ansatte producerer fortsat PDF-filer for forlagskunder som Krak og engelske Thomson's, mens hovedforretningen fremover er udset til at være et egenudviklet dokumenthåndteringssystem.

Systemet er ifølge Kaj Grubjerg ved at blive implementeret hos den svenske industrikoncern Atlas Copco, som med tiden overvejer at bruge det i alle dets datterselskaber.

Service- og brugermanualer

Softwaren fra danske DES holder styr på den planlægning og de komponenter, der bruges til et produkt og danner dermed i sidste ende grundlag for både service- og brugermanualer i trykt og digital form.

Alle oplysninger om produkter gemmes i XML-format, så de senere let kan bruges i anden sammenhæng.

Planen er at integrere systemet ind i både systemer til styring af forretningsprocesser (BPM) og forretningssoftware som SAP og Axapta.

Kaj Gruberg nævner et eksempel fra en kunde, der sælger reservedele til biler.

- Som et biprodukt hægter vi os også på virksomhedens handelssystem, så man bruger vores system til at handle reservedele og sender ordren videre, siger han.

Satser på overskud

DES satser meget på at udvikle svenske Atlas Copco til en stor en kunde, og halvdelen af de ansatte bruger stort set al tid på denne ene implementering.

Dermed er Kaj Grubert også overbevist om, at indeværende regnskabsår byder på fremgang og et plus på bundlinjen for første gang flere år.

- Det går efter planen og bedre, end det har gået tidligere. De tiltag, vi har gennemført inden for de seneste par år, har båret frugt. Det er helt klart et krav, at vi skal have et overskud i år, fortæller han.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics