Ipod giver rekordoverskud til Apple

Salget af den digitale musikafspiller Ipod er steget med 500 procent på et år og giver på ny et stort overskud til Apple Computer. Apples rekordresultat kommer samtidig med, at Sony erkender sin fiasko på markedet for digital musik.

It-producenten Apple hentede sit største overskud i ni år i fjerde og sidste kvartal af regnskabsåret, og forklaringen er ganske simpel: Salget af den digitale musikafspiller Ipod fortsætter sin eksplosive vækst.

Apple solgte 500 procent flere musikafspillere end samme kvartal året før, og musikafspilleren Ipod er nu det af alle Apples produkter, der sælger allerbedst.

Den digitale musikafspillers betydning for Apple viser sig blandt andet ved, at Ipods i fjerde kvartal stod for en omsætning på 3,3 milliarder kroner, mens salget af Powerbooks kun nåede 2,5 milliarder kroner.

Sælger godt med bærbare

Apples fremgang skyldes dog også til dels, at pc-producenten fortsat sælger godt af sine bærbare computere Ibook og Powerbook.

I alt fik Apple i fjerde kvartal en omsætning på 14,3 milliarder kroner, mens overskuddet blev på 643 millioner kroner.

Apples resultat for fjerde kvartal kom samtidig med, at Sony - en gigant i musikverdenen på både producent- og udgiversiden - på et pressemøde erkendte sin fiasko inden for salget af digital musik.

Flere af Sonys digitale musikafspillere understøtter stadig ikke MP3, og afspillerne har samtidig været kritiseret for at indeholde besværlig software, der skulle gøre det svært at kopiere musik.

Mange mener, at det skyldes Sonys interesse i et af verdens største pladeselskaber, nu Sony BMG Music Entertainment.

Ikke god præstation

- Vi faldt i søvn i et stykke tid, men nu er vi vågne. Vores præstation har ikke været god. Vi har været sene på markedet. Måske hvilede vi på laurbærrene, måske har det noget at gøre med at være relateret til et musikselskab, siger Stan Glasgow, en af Sonys topchefer.

Sony har tidligere sat standarderne for bærbar musik med navnet Walkman, men kun få procent af markedet for digital musik tilhører i dag Sony, og selskabet erkender Apples succes på området.

Apples musikbutik på nettet, Itunes, åbner i Danmark i denne måned.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect