Damgaard: Bestyrelses-arbejdet trækker

Med sin nye plads i bestyrelsen i Struer-virksomheden B&O cementerer Navision-milliardæren Preben Damgaard sin position i toppen af dansk erhvervsliv, hvor han nu sidder i bestyrelserne i TDC, B&O og Rockwool, ligesom han i en række selskaber både fungerer som medlem af bestyrelsen og som investor. Direktørposter er der dog ingen planer om - endnu.

Damgaard-stifteren Preben Damgaard nyder den større frihed, han har opnået, efter han forlod Microsoft sidste år med mere end en milliard kroner på bankbogen.

- Jeg har masser af ideer. Men de omhandler ikke at være aktiv på direktørniveau, siger han.

Ideerne lufter han i et stigende antal selskabers bestyrelseslokaler. Preben Damgaard er senest trådt ind i bestyrelsen hos Struer-virksomheden Bang & Olufsen.

Han kender lidt til virksomheden i forvejen, idet B&O-medstifteren Peter Bangs barnebarn af samme navn var medejer af Navision sammen med Jesper Balser, Torben Wind og Damgaard-brødrene Erik og Preben.

Direktørkontor-duft fænger ikke

Preben Damgaards baggrund for at gå ind de forskellige selskaber varierer, da han investerer aktivt i nogle af selskaberne, men duften fra direktørgangen fænger ikke, endnu.

- Men man skal aldrig sige aldrig, for jeg er jo kun 41 år. Det ligger ikke i kortene nu, men det kan da være, at det bliver min interesse på et senere tidspunkt, siger Preben Damgaard.

Ud over de store landskendte selskaber som B&O, TDC og Rockwool, hvor han er trådt ind i bestyrelsen, har han bestyrelsesposter i en række selskaber, hvor han ud over en aktiv ledelsesindlydelse har sat penge på ideen.

Det er konsulenthuset Proactive et eksempel på. Proactive rådgiver om systemer til blandt andet e-handel og videndeling, eksempelvis til portaler og styring af indhold på hjemmesider (content management).

Preben Damgaard oplyser, at han netop har investeret i et nyt selskab, som han også indtræder i bestyrelsen hos, men han vil endnu ikke afsløre hvilken type selskab, der er tale om.

- Mine investeringer behøver ikke være begrænset til it, men det har været min løbebane, og der har jeg større forudsætninger i forhold til andre sektorer, fremhæver han.

Ud over de nævnte poster er Preben Damgaard også bestyrelsesformand i rederiet Dannebrog og tøjfirmaet Heart Made, ligesom han er del af bestyrelsen i Giritech.

Preben Damgaard stiftede i 1984 Damgaard-selskabet sammen med sin bror, Erik. Brødrene fusionerede i 2000 med konkurrenten Navision, og selskabet skiftede navn til Navision Damgaard.

I sommeren 2002 købte Microsoft Business Solutions selskabet. Preben Damgaard tjente ligesom de øvrige stiftere af Navision og Damgaard Data mere end en milliard kroner på salget. Han havde i forvejen tjent et trecifret millionbeløb, da Damgaard-koncernen i 1999 blev børsnoteret.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra QNAP

    Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

    En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S