Den danske it-stjerne David Heinemeier Hansson er kendt for sine skarpe holdninger og utrættelige kampe mod de store it-giganter som Apple, Google og Facebook.
”I øjeblikket er Facebook ganske enkelt ved at flå det amerikanske samfund fra hinanden, fordi selskabet i stort omfang distribuerer og amplificerer had og racisme,” sagde han eksempelvis i et interview med Computerworld sidste år.
Men i øjeblikket er det ikke ham, der kritiserer andre. Nej, lige nu er det hans eget selskab, Basecamp, der er i negativ fokus og rammes af hård kritik.
Det sker efter, at det for nylig kom frem, at knap en tredjedel af de ansatte hos det lille, men berømte og indflydelsesrige selskab har sagt deres job op i protest mod håndteringen af en intern racismesag.
En sag der er blevet behandlet på lederplads i USA største erhvervsavis, Wall Street Journal, og har fået konkurrenter til at vejre morgenluft.
Konkurrenter vejrer morgenluft
For blækket var knap tørt på historierne om ulmende oprør hos Basecamp før Computerworld fik den første mail fra et udenlandsk pr-selskab, der repræsenterede en af Basecamps konkurrenter.
Anledningen var ifølge mailen, at Basecamp havde annonceret, at selskabet "vil begrænse medarbejderne ytringer. Det betyder, at selskabets kunder nu stiller spørgsmål til Basecamps værdier," lød det i mailen, hvor det samtidig blev forklaret, at det konkurrerende selskabs topchef hjertens gerne stille op til et interview med Computerworld og tale om sit eget firmas værdier.
Således er Basecamp, der er blevet hyldet for sin arbejdskultur og innovative privacy-fokuserede mail-app, Hey, på blot en uge gået fra at være helte til at være skurke og jaget vildt i den globale tech-verden.
Men hvordan er det hele kommet så vidt?
Hjemsøgt af ti år gammel liste
Ifølge det amerikanske medie The Verge, der har afdækket forløbet i en række artikler, tog det hele sin begyndelse i 2009.
Her oprettede en række Basecamp-ansatte angiveligt en liste med navnet ”Best Names Ever.” Listen bestod af navne på kunder, som de mente havde ”sjove navne.”
Men mange af navnene tilhørte folk med minoritetsbaggrund. Det kunne eksempelvis være folk, der havde navne med asiatiske eller afrikanske oprindelse.
Listen er mere end et årti gammel, men da den amerikanske racisme-debat eksploderede i sommer, kom der også internt hos Basecamp øget fokus på den manglende diversitet blandt medarbejderne.
Her vakte den gamle liste røre hos dele af den nuværende medarbejderstab, der betragtede listen som upassende og racistisk.
Enkelte argumenterede ifølge The Verge desuden for, at denne type adfærd er udtryk for en kultur, der i yderste konsekvens kan danne grobund for racistiske voldshandlinger.
Ifølge The Verge måtte flere medarbejdere i sidste måned undskylde for at have bidraget til listen, mens andre medarbejdere mente, at det var nødvendigt at iværksætte en intern debat om, hvorfor det er forkert at gøre grin med kunders navne.
I et interview med The Verge undskylder David Heinemeier Hansson også for, at listen kunne sprede sig i selskabet.
”Dengang var der i firmaet en vis opmærksomhed om, at listen eksisterede, og der blev ikke handlet på det. Der uden tvivl mit og Jasons ansvar. Listen er i sig selv et stort tillidsbrud, og på alle mulige grundlæggende måder er den helt forkert,” siger David Heinemeier Hansson til The Verge.
Ikke unik i tech-branchen
Denne type debatter er ikke unik for Basecamp. I USA er den politiske debat præget af en ekstrem grad af polarisering, der også finder vej ind på arbejdspladserne hos de amerikanske tech-selskaber.
I 2018 skabte det eksempelvis stor opmærksomhed, da Google-medarbejderen John Damore blev fyret efter at have skrevet et memo, hvor han argumenterede for, at Google gik for lang i forsøget at sikre diversitet på arbejdspladsen.
Mens kryptoselskabet Coinbase sidste år indførte et forbud mod at medarbejderne diskuterede politik på arbejdspladsen.
Debatten hos Coinbase tog fart, da selskabets topchef Brian Armstrong ikke ville tage stilling til den amerikanske racedebat og var tilbageholdende med at støtte op om Black Lives Matter-bevægelsen.
Han argumenterede med, at han ville forsøge at holde sig politisk neutral, fordi politiske diskussioner kan skabe splittelse på arbejdspladsen.
De politiske diskussioner og kampagner på arbejdspladsen gik for vidt, og gik ud over arbejdsmiljøet og tog fokus fra selskabets egentligt mission, mente Coinbase-chefen.
”Jeg mener, at det oftest sker med de bedste intentioner, men de kan potentielt ødelægge en masse værdi hos de fleste virksomheder. Både fordi de bliver en distraktion og fordi de skaber intern splittelse,” skrev Brian Armstrong i et blogindlæg.
I blogindlægget skrev han desuden, at han denne type politiske diskussioner allerede havde været ødelæggende for virksomheder som Facebook og Google.
”Vi har set, hvordan interne stridigheder kan påvirke produktiviteten hos virksomheder som Google og Facebook. Og jeg tror, at de fleste medarbejdere helst vil være fri for at arbejde i miljøet med så stor splittelse,” forklarede han.
Ændrer medarbejder-politik
Det er muligvis den samme konklusion de er kommet til hos Basecamp.
For her offentliggjorde topchef Jason Fried i slutningen af april et blogindlæg, der sendte chokbølger gennem firmaet og dele af tech-mijløet.
Her opridsede han en ræke ændringer i selskabets medarbejderpolitik, som han har vedtaget sammen med David Heinemeier.
Den mest markante ændring var, at selskabet ikke længere ville acceptere politiske debatter på selskabets interne digitale platforme.
”I øjeblikket går bølgerne højt, når det drejer sig om politiske og sociale spørgsmål. Følsomheden er meget høj, og alle spørgsmål, der har det mindste at gøre med politik og samfund bliver lynhurtigt ubehagelige. Det bør ikke være sådan, at man risikerer at blive betragtet som medskyldig, hvis man forsøger at holde sig på afstand af debatterne eller risikerer at blive et mål for angreb, hvis man vælger at deltage,” skrev Jason Fried.
Den nye politik skabte dog langt fra ro på bagsmækken. I stedet medførte den højtlydte protester hos medarbejderne.
The Verge beskriver, at Jason Fried for en uge siden på et Zoom-møde i måtte undskylde for den måde, som den nye politik var blevet udrullet på. Medarbejderne burde være blevet informeret på en anden måde end via et blogindlæg, erkendte han.
På Zoom-mødet fik flere medarbejdere mulighed for at udtrykke deres utilfredshed med ledelsen, og mødet mundede ud i en time lang ophedet diskussion om racisme i selskabet.
Ifølge The Verge var dette efter dette møde, at mindst 20 medarbejdere – en tredjedel af de ansatte – accepterede et tilbud om at blive købt ud af firmaet.
Fortsætter indtil internettets endeligt
Efterfølgende har både Jason Fried og David Heinemeier Hansson dog været ude og forsøge at klinke skårerne og undskylde for forløbet i et nyt blogindlæg.
”Sidste uge var forfærdelig. Det begyndte med at vi indførte en ny politik, som vi mente virkede simpel, fornuftig og baseret på principper, men det eksploderede kulturelt på en måde, som vi aldrig havde forudset. David og jeg tager fuldt ansvar for konksekvenserne, og vi er kede af det. Vi har meget at lære og reflektere over, og det vil vi gøre,” skriver Basecamp administrerende direktør Jason Fried i indlægget.
Det store spørgsmål er, hvad det betyder for Basecamps fremtid?
Selskabet står nu med en decimeret medarbejderstab og konkurrenter der står på spring for at kapre Basecamps undrende kunder.
Ifølge Jason Fried skal selskabet nu omgruppere og finde tilbage til selskabets rødder og oprindelige mission, der handler om at byggge god software.
"Vi har været her i 22 år gennem tykt og tyndt, og vi kommer til at være her til internettets endeligt," slutter han blogindlægget.
