Cisco og TDC i aftale om bredbåndstelefoni

Det bliver Cisco, der skal levere udstyret, når TDC i slutningen af året er klar til at levere bredbåndstelefoni til omkring en halv million danske bredbåndskunder. Aftalens størrelse gør det til en vigtig ordre for Cisco, og TDC ser opmitistisk på, at kunderne vil tage teknologien til sig.

TDC har nu lagt sig fast på Cisco som leverandør af det tekniske udstyr, når omkring en halv million danskere i slutningen af året får mulighed for at købe bredbåndstelefoni hos teleselskabet.

Cisco skal blandt andet levere den adapter, sluttes til bredbåndsforbindelsen og sørger for, at man kan bruge sin traditionelle fastnettelefon til at foretage billige opkald over nettet.

Herudover skal Cisco levere såkaldte softswitches og gateways, der skal installeres i TDC's landsdækkende netværk. Hos netværksproducenten tillægger man ordren stor betydning.

- Når man samarbejder med TDC og det når ud til så kæmpebredt et kundegrundlag, så har det en stor betydning for Cisco, ikke bare i Danmark, men på verdensplan, siger salgsdirektør Peter Steen Jensen.

Venter fornuftig omsætning

TDC har kun meldt ud, at selskabet vil levere bredbåndstelefoni til sine bredbåndskunder i slutningen af 2004, ikke detaljer om selve prisstrukturen.

Den seneste statistik fra IT- og Telestyrelsen viser, at TDC ved udgangen af juni alene på ADSL-siden havde 427.000 kunder. Hertil kommer bredbåndskunder i TDC Kabel TV.

TDC's fastnetforretning er den del af koncernen, der oplever størst tilbagegang på kundesiden, og Gert Rieder, TDC's direktør for TDC Privat, var optimistisk med henblik på at skaffe kunder til bredbåndstelefoni, da han for nyligt talte med Computerworld Online.

- Det er ikke noget, der fra den ene dag til den anden flytter alle kunder over på IP. Men vi vil ikke lancere noget uden forventning om en fornuftig afsætning, mener han.

Siden TDC først kom med sin udmelding har en lang række mindre og større selskaber budt ind på det danske marked for bredbåndstelefoni, og priskonkurrence er derfor allerede hård.

Vogter på fastnet-guldæg

TDC står her med det dilemma, at selskabet skal være varsomt med at kannibalisere den eksisterende fastnetforretning, som trods alt stadig skaber en rigtig god indtjening.

Gert Rieder lover dog, at priserne vil være attraktive.

- Vi kan ikke sidde og være passive og tro, at vi kan fastholde vores kunder i den tradionelle verden. Det bliver et produkt, som bliver lanceret til konkurrencedygtige priser, siger Gert Rieder.

TDC vil især fokusere på kvaliteten i samtalerne, hvor det har haltet for flere udbydere af bredbåndstelefoni. Det er da også et af teleselskabets grunde til at vælge udstyr fra netop Cisco.

Samtidig gør udstyret fra Cisco det muligt for TDC at administrere kundernes opsætning af udstyret uden at skulle på fysisk besøg.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S