IBM sælger offentlige aktiviteter fra i Norge

It-firmaet EDB Business Partner køber en lang række af IBM's aktiviteter på det norske offentlige marked. IBM er til gengæld kommet inden for i varmen hos norske Telenor og EDB Business Partner, som i en ny aftale forpligter sig til at købe it af IBM for 1,8 milliarder kroner over de næste fem år.

Norske EDB Business Partner overtager IBM's forretning inden for it-drift for kunder i den norske forvaltning, handel og industri for i alt 427 millioner kroner.

Det betyder, at EDB Business Partner blandt andet køber IBM's ejerandel i norske Kommunedata, der årligt omsætter for omkring 450 millioner kroner og servicerer en lang række norske kommuner og det norske folkeregister.

Købet betyder, at EDB Business Partner tredobler sin omsætning i den norske offentlige sektor. Samlet beskæftiger de IBM-virksomheder, som EDB Business Partner overtager, 265 medarbejdere.

IBM ønsker færre og større enheder

- Salget af den norske virksomhed afspejler IBM's globale strategi om at konsolidere driftsapparatet til færre og større enheder. Vi tror, at vi har fundet en god løsning for fortsat stabil og sikker drift, udtaler Jens Munch-Hansen, den danske IBM-direktør for Norden.

Samtidig med handlen rykker EDB Business Partner, der har Telenor som hovedaktionær, tæt sammen med IBM.

I en ny aftale forpligter EDB Business Partner sig til at lægge langt hovedparten af sine fremtidige ordrer på hardware, software og forskellige it-ydelser hos IBM.

Samlet forpligter EDB Business Partner sig til at købe it for omkring 1,8 milliarder kroner af IBM over de kommende fem år.

Den store aftale er kommet i hus, fordi Telenor og EDB Business Partner har vurderet, at selskaberne kan reducere deres omkostninger "betragteligt" ved at lægge hovedbestanddelen af deres indkøb i en enkelt kurv.

- Telenor forventer solide effektiviseringsgevinster for både Telenor og EDB (Business Partner, red.) som følge af denne aftale, udtaler Jon Fredrik Baksaas, koncernchef i Telenor.

Stor udskiftning
Målet er blandt andet lavere udgifter, ny it-platform samt øget fokus på udvikling og forskning.

Helt konkret betyder aftalen, at IBM bliver EDB Business Partners og Telenors teknologiske partner, når de to selskaber skal have udskiftet henholdvis 6.000 og 1.700 servere.

Hertil kommer etablering af ny it-arkitektur, udskiftning af op mod 15.000 pc'er og effektivisering af software.

Med aftalen forpligter IBM og Telenor sig til at arbejde mod fælles løsninger, fælles markedsføring og fælles salg i Norden og de baltiske lande.

Desuden skal IBM og EDB Business Partner samarbejde om markedsføring og distribution af EDB Business Partners løsninger til den europæiske finansverden.

Annonce

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Informationssikkerhedsofficer til Akkreditering & Compliance

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialist til Lokal IT Servicecenter ved Personelkommandoen

Københavnsområdet

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S