Stort galleri:Tag med til kåringen af Årets CIO 2021 - og se hvordan Morten Holm Christiansen blev udnævnt

Artikel top billede

”Det var en virksomhed, der i høj grad var drevet af teknologien og i langt mindre grad drevet af en stor salgsorganisation."

Computerworld i 80’erne: Allerede for 40 år siden så Danmark sin første store it-nedtur. For i 1981 havde Computerworld Danmarks første avis nogensinde også Danmarks første it-virksomhed på forsiden.

Den første udgave af Computerworld Danmarks avis var med historien om det begyndende kollaps for Danmarks første it-virksomhed.

Regnecentralen blev stiftet i 1955 og regnes for Danmarks første it-virksomhed. Selskabet blev stiftet omkring Danmarks første datamaskine DASK.

DASK blev blandt andet brugt til at udregne resultatet efter Folketingsvalget i 1960. I folkemunde blev DASK kendt som ’hulkortmaskinen.’

Det var langt fra nogen fiks sag, de tre stiftere af Regnecentralen stod bag. Regnemaskinen vejede 3,5 ton og fyldte to dagligstuer i villaen i Valby, hvor selskabet blev stiftet.

Bag selskabet stod Niels Ivar Bech, der var direktør fra 1957 til 1971, professor Richard Petersen og Bent Scharøe Petersen, der var chefdesigner på DASK.

Bestyrelsesformand for Dansk Datahistorisk Forening, Finn Verner Nielsen, forklarer, at Regnecentralen havde sine mest gyldne år i midten af 60’erne til starten af 70’erne, der selv var ansat på Regnecentralen i midten af 70’erne.

"Det var et fantastisk entreprenant sted, der var utroligt udviklende for alle der var der. Der var et enormt engagement og energi i udviklingen. Man frembringer også nogle systemer i løbet af 60'erne, der er verdensledende," siger den i dag pensionerede it-mand.

Årelang nedtur efter stor succes

Regnecentralen er en helt afgørende del af dansk it-historie, og derfor kom selskabet også til at pryde den første forside nogensinde af Computerworld Danmark.

Det var dog for sin nedtur selskabet første gang kom på forsiden af Computerworld. For anden gang på bare to år måtte Regnecentralen nemlig have økonomisk hjælp for at undgå konkurs.

I sidste øjeblik fik Regnecentralen den nødvendige kapital til at fortsætte et par år endnu. Det var dog begyndelsen på enden, som Computerworld i september 1981 kunne fortælle om på sin allerførste danske udgave af magasinet.

Regnecentralen var en mastodont på daværende tidspunkt og i sin storhedstid havde selskabet omkring 1.500 medarbejdere fordelt mellem salg, service og produktion.

”Det var en virksomhed, der i høj grad var drevet af teknologien og i langt mindre grad drevet af en stor salgsorganisation. Det betyder, at man fokuserede langt mere på de tekniske løsninger, der var mulige og måske i mindre grad på, hvordan man kunne få kommercialiseret den teknologi,” forklarer Finn Verner Nielsen.

Det er ifølge formanden for Datahistorisk Forening også en del af årsagen til, at Regnecentralen i begyndelsen af 80’erne skulle reddes fra endnu et økonomisk kollaps.

”Der er nok flere aspekter til nedturen. Vi har et meget lille hjemmemarked, der hvor salgene egentlig skulle være ’lettest’ generer man ikke så meget kapital, som mange af de udenlandske konkurrenter fra eksempelvis USA,” forklarer Finn Verner Nielsen.

Fremtiden bød i høj grad på standardiserede systemer og en større global ensretning for mange af de systemer der vandt frem i 80’erne. I bagklogskabens lys var det en virkelighed, som man opdagede for sent hos Regnecentralen, vurderer Finn Verner Nielsen.

”Man har helt styr på det tekniske, men man har nok prioriteret teknisk fremragende styresystemer over det der så vandt kommercielt.”

12 år senere – i 1993 – måtte Regnecentralen så endeligt dreje nøglen om, og dermed lukkede Danmarks første it-virksomhed efter 34 år, som frontløber for den danske it-branche.

80’erne er præget af stor pionerånd

Foruden Regnecentralens nedtur er den allerførste udgave af Computerworld i Danmark fyldt med artikler om it-teknologi, som pludselig er blevet langt mere tilgængelig for mindre virksomheder og privatpersoner.

Hos Datahistorisk Forening indsamler og bevarer man it-udstyr gennem tiderne i sine lokaler i Ballerup. Derfor er Finn Verner Nielsen heller ikke i tvivl om, hvad der særligt var definerende for det årti, hvor Computerworld første gang kom på gaden i Danmark.

”80’erne bliver de personlige computere og mikrocomputeres årti. Der kommer en stribe forskellige systemer, hvor IBM’s første PC i 1981 er det helt store. Det bliver skelsættende for det årti,” forklarer Finn Verner Nielsen.

Han understreger desuden, at årtiet er præget af en stor grad af pionerånd, hos en lang række danske it-iværksættere. Det betyder også, at der kommer en lang række teknologiske gennembrud fra dansk side, som er med til at præge det globale it-marked.

”Økonomistyringssystemerne fra Damgaard-brødrene og Navision, bliver også udbredt i 80’erne. De ender som bekendt med at fusionere og bliver senere opkøbt af Microsoft. Men det er en teknologi, der stadig i et hvis omfang sælges i Microsoft regi.”

I dag er en stor del af Navision fortsat en del af Microsoft som Dynamics NAV. I takt med at flere af Microsoft services er flyttet over på cloud-platformen er navnet ved at blive skiftet til Dynamics 365 Business Central. Servicen udspringer dog fra det danske opkøb.

Den 8. september 1981 udkom Computerworld første gang på dansk og fylder derfor 40 år i år. Det fejrer vi frem mod fødselsdagen med en række nedslag i den vilde udvikling i it-Danmark, som Computerworld har været en central del af.

De øvrige artikler om 80´erne, 90´erne, 00´erne og 10´erne vil blive udgivet løbende frem mod fødselsdagen. Du kan finde et overblik over artiklerne her.




Premium
Kæmpe it-problemer i det danske skattevæsen: Har kun kortlagt it-beredskabet for syv ud af 230 it-systemer
Statsrevisorerne skyder en sønderlæmmende kritik af Skatteministeriets it-beredskab af sted. It-beredskabet for kritiske forretningsprocesser "er utilfredsstillende og utilstrækkeligt," lyder det. I værste fald kan det ende med, at staten ikke kan opkræve skatter og afgifter, udbetale løn, SU, sociale ydelser og pension.
CIO
“Der har simpelthen været for få gråhårede medarbejdere involveret i den her udviklingsproces. Folk der ved, hvad der skal til”
"Vi havde ansat nogle unge mennesker i sandaler og med langt skæg for at bryde med det traditionelle it-setup. De her vakse unge mennesker fik også ret hurtigt bygget en supersmart applikation til virksomheden. Men den brager ned, da vi ruller den ud, og den fylder cirka 1,5 procent af alle transaktioner."
Job & Karriere
35-årig kvinde gik amok på hjemmekontoret efter fyring: ”De fjernede ikke min adgang, så jeg slettede p-drevet lol”
En 35-årig kvinde står anklaget for at have slettet 21,3 gigabyte data fra fællesdrevet efter, at hun blev fyret. Nu risikerer hun op til 10 års fængsel.
White paper
Høst hurtigt AI-fordele med skarp fokus på specifikke udfordringer – og uden behov for at kode
Markant reduceret svartid, styrket effektivitet og færre fejl. Det er blandt fordelene ved at lade AI sortere og prioritering beskeder fra en stor mængde brugere og kunder.