Bramsnæs overvejer afkobling fra FESD-tog

Bramsnæs Kommune overvejer at trække sig som et af de 11 FESD-særtog på grund af problemer med den kommende kommunesammenlægning. Kommunen ved nemlig ikke, hvem den skal lægges sammen med. Og derfor kan den ikke forpligte sig til en bestemt ESDH-løsning, efter processen er blevet forsinket på grund af bøvl med leverandøren Accenture.

Sjællandske Bramsnæs Kommune overvejer at trække sig som FESD-særtog på grund af tidsmæssige problemer med den kommende kommune-sammenlægning.

Kommunen har ellers været et af de 11 særlige særtog, der er frontløbere i det fællesoffentlige projekt for elektronisk sags- og dokumenthåndtering (FESD), som i de kommende år vil blive et af fundamenterne i digitaliseringen af den offentlige sektor.

- Tiden har ikke arbejdet så godt for vores proces. Vi er blevet nødt til at overveje, om indgåelse af en FESD-kontrakt er det rigtige at gøre, fordi den kommende kommunesammenlægning er kommet tættere på, siger Karin Gabel, der står i spidsen for projektet i kommunen.

Kontrakt udskudt

Det var egentlig meningen, at Bramsnæs Kommune skulle underskrive den endelige FESD-kontrakt for en måned siden sammen med Ringsted, Sorø og Skibby Kommuner.

Det gik imidlertid i vasken på grund af problemer med leverandøren Accentures FESD-leverancer i de to amtslige særtog i Ribe Amt og Sønderjyllands Amt.

Udskydelsen af kontrakt-underskrivelsen fik Sorø Kommune til pludselig at sadle om og indgå FESD-kontrakt med Accenture-rivalen Software Innovation.

Samtidig fik det bekymringerne til at bryde ud i Bramsnæs Kommune, hvor datoen for den kommende kommune-sammenlægning med udskydelsen kommer meget tæt på FESD-kontrakten. Kommunen vurderer nemlig, at der ingen problemer ville have været, hvis tidsplanen var blevet overholdt.

Og selv om Bramsnæs Kommune har fået udredet problemerne med Accenture og fuldt ud har fået genoprettet tilliden til selskabet, er tiden ved at rinde ud.

Roskilde mistede troen
Problemet er, at Bramsnæs ikke ved, hvilke kommuner, den skal lægges sammen med. Og med den snarlige deadline er sammenlægningen blevet afgørende for, om Bramsnæs Kommune kan fortsætte som FESD-særtog eller ej.

Den store nabo-kommune hedder nemlig Roskilde Kommune, der oprindeligt var det 12. særtog og som i 2003 stod af FESD-toget efter at have været med i et halvt år.

Det skete, fordi Roskilde Kommune havde mistet troen på, at resultatet kunne skabe værdi og i stedet frygtede, at investeringen ikke kunne hentes hjem, ligesom kommunen var bange for, at projektets mål skulle ende med at være anderledes end kommunens.

Bramsnæs Kommune har kig på både Roskilde Kommune på den ene side samt en række mindre nabokommuner på den anden side til den kommende kommunesammenlægning.

Skal rykkes hurtigt

Bramsnæs Kommune overvejer fortsat mulighederne og skal i denne uge mødes med FESD-enheden for at få et overblik over sagen. Der skal rykkes hurtigt, for officielt lukker FESD-vinduet med udgangen af denne måned.

- Mulighederne er endnu ikke udtømt, og vi er fortsat ved at afdække mulighederne, siger Karin Gabel.

Under alle omstændigheder har kommunen via sit omfattende engagement i FESD tildraget sig mange erfaringer, som kan vise sig værdifulde - også selv om kommunen trækker sig som særtog.

Derfor er det højst sandsynligt, at Bramsnæs Kommune under alle omstændigheder på et tidspunkt vil koble sig på en af FESD-rammeaftalerne.

- Vi synes fortsat, at det er en rigtig god ide at købe ind via rammekontrakterne, så vi undgår udbud, siger Karin Gabel.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S