Et af de tilbagevendende kritikpunkter ved Ubisofts årlige blockbustere, er at der trods en generel høj kvalitet, synes at være en tendens til at prioritere kvantitet frem for kvalitet, når det drejer sig om at fylde på med ekstra indhold ud over det primære indhold. Den slags kommer ofte til at føles hult og det kan være svært ikke at spekulere på om udviklingsressourcerne kunne have været prioriteret bedre.
Med det i tankerne er Riders Republic lidt af en mavepuster til alle os som før har beklaget os over lige netop den måde at skrue spil sammen på. Tilgangen med at tilbyde fri adgang til alskens forskellige opgaver, uden nogen egentlig rød tråd gennem det hele, er nemlig den samme her, men genre-skiftet og de helt nye omgivelser betyder at det hele lige pludseligt fungerer aldeles glimrende.
Historien som i første omgang forsøger at binde det hele sammen, lærer man hurtigt at ignorere. Den er båret af karikerede personligheder og motivationer, og fungerer mest af alt som en introduktion til de forskellige discipliner: moutainbiking, ski, snowboarding og wingsuit.
Heldigvis bliver man hurtigt giver nøglerne til hele kongeriget, og herfra vælger man selv sin vej frem. Samtidigt opdager man også her hvordan Ubisofts fuldstændigt uhæmmet har fyldt på med så mange forskellige typer af udfordringer, multiplayer-konkurrencer, hemmeligheder og fjollerier som de har kunnet komme på. Det hele er dog blevet fokuseret omkring at gøre det så sjovt som muligt, frem for at være en realistisk gengivelse af de forskellige sportsgrene.
Hvorvidt kombinationen af sportsspil og åben verden havde været nok til at fungerer som solo-oplevelse skal vi her lade være usagt, men heldigvis er Riders Republic blevet sammensat med multiplayer i fokus.
Uanset om det er fokuserede konkurrencer mod andre spillere eller skæve udfordringer der ikke har meget med virkeligheden at gøre, er det en fornøjelse at deltage i de mange forskellige muligheder. Bedst er de ræs hvor man konkurrerer mod 63 andre menneskelige spillere, der alle har en hensigt om at komme først. Det er kaotisk, til tider uoverskueligt men også fantastisk underholdende på en måde som andre spil af denne genre ikke tidligere har formået.
Riders Republic er dog så snedig skruet sammen at man aldrig føler sig nødsaget til at drage online, hvis man i stedet hellere ønsker at nyde det hele uden modstand fra resten af verden. Når man først har sat sig ind i hvordan det hele fungerer, vælger man nemt og hurtigt hvilken type modstandere man ønsker, samt hvordan det hele skal forgå, og mulighederne for at sammensætte sin egen oplevelse er imponerende.
Det hele er filtreret gennem et kontrolsystem og opbygning af udfordringer, som både er imødekommende for nybegyndere og stadig indeholder nok dybde til at man også mange timer senere lærer nye teknikker, samt sætter nye rekorder. Samtidigt er det en fornøjelse at opleve forskellene mellem de forskellige discipliner, der lige præcist er store nok til at man kan lave et hurtigt skifte hver gang man har brug for lidt fornyelse.
Riders Republic er en forfriskende oplevelse, der til trods for at genbruge en efterhånden meget velkendt formular, formår at implementere den i en genre hvor det hele lige pludseligt passer overraskende godt sammen. Resultat er en oplevelse hvor alle med smag for digital ekstremsport vil kunne have det sjovt, men de der søger modstand online vil have noget lidt ud over det sædvanlige i vente.
