Microsoft og Intel i ny stor Wintel-alliance

To af verdens mest dominerende it-selskaber på forbrugersiden, chipproducenten Intel og softwareproducenten Microsoft, går sammen for at markedsføre pc'en som et underholdningscenter, der kan optage og afspille musik og video.

De næste tre måneder kan de amerikanske forbrugere næppe undgå at lægge mærke til hverken Intels Pentium 4-processor eller Microsofts specielle mediecenter-udgave af styresystemet Windows XP.

Sammen har de it-giganter nemlig planlagt deres første fælles kampagne for at markedsføre pc'en som et underholdningscenter over for amerikanske forbrugere.

Den fælles kampagne bliver ganske omfattende og kommer til at indebære markedsføring både online, på tv, i trykte medier og i amerikanske biografer.

Kampagne i storcentre

Herudover opstilles 38 prøveopstillinger i storcentre i store amerikanske byer. Den samlede udgift bliver mere end hundrede millioner kroner.

Håbet er, at flere amerikanere vil investere i pc'er med kombinationen af Intel-processorer og Microsofts styresystem Windows. Her har de to selskaber gennem mange år har haft en fælles dominans, også kendt som duopolet "Wintel".

Modsat tidligere er formålet nu at fortælle forbrugerne om mulighederne i Microsofts specielle styresystem Windows XP Media Center Edition 2005.

Den opdaterede udgave af styresystemet gør det muligt at bruge det til at håndtere musik, video og billeder til både stereoanlæg, tv og bærbar elektronik.

Microsoft håber altså at ændre opfattelsen af Windows fra noget, der kun kan bruges til tekstbehandling, e-mails, spil og internetsurfing. Samtidig håber Intel, at pc'en vil flytte sig fra kontoret til dagligstuen.

Intel og Microsoft har længe været dominerende på markedet for forbruger-pc'er, men de er begge begyndt at føle konkurrencen.

Microsoft har de seneste år følt sig truet af open source-styresystemet Linux - selvom selskabet har været sen til at erkende det - mens Intel på processor-siden kan mærke konkurrenten AMD's ånde i nakken.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S