Morgen-briefing: EU forlænger nuværende roaming-regler frem til 2032 / Nets' omkostninger for at håndtere dankort-betalinger falder / Tyske myndigheder giver grønt lys til Mercedes selvkørende system

EU forlænger nuværende roaming-regler frem til 2032. Nets' omkostninger for at håndtere dankort-betalinger falder. Tyske myndigheder giver grønt lys til Mercedes selvkørende system. Vi er klar til kunstig intelligens i Norden - men investeringer halter.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgen-briefing fra Computerworld, der i dag er sammensat af Dan Jensen.

EU forlænger nuværende roaming-regler frem til 2032

EU forlænger de nuværende fælles-europæiske roaming-regler, så de nu kommer til at gælde frem til 2032.

Det sker med en ny roaming-aftale, som netop er blevet vedtaget.

Den ny aftale betyder, at “borgere ikke må få ekstra opkrævninger for opkald eller data, som de bruger på rejse i EU,” meddeler EU.

Desuden vil man kunne foretage opkald, sende sms-beskeder og anvende mobildta i samme kvalitet som derhjemme, ligesom de nye regler fastslår, at der skal være ‘forbedret’ adang til nødopkald overalt i EU og ‘klar besked’, når en tjeneste koster ekstra.

De nye regler træder i kraft 1. juli 2022.

Du kan læse mere hos EU her.

Nets' omkostninger for at håndtere dankort-betalinger falder

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tvangs-sænker størrelsen på den samlede betaling, som Nets må opkræve af de danske forretninger for betaling af Dankort.

Det sker, fordi styrelsen efter en større gennemgang er nået frem til, at omkostningerne ved at drifte dankort-systemet er faldet til 436,4 millioner kroner.

Det er dermed det maksimale beløb, som Nets sammenlagt må opkræve af forretningerne - og udtryk for et markant fald fra 2018, hvor omkostningerne fra 469,6 millioner kroner.

“Fra 2018 til 2020 er både pengeinstitutternes og Nets’ omkostninger faldet. For pengeinstitutterne skyldes det blandt andet en mere effektiv håndtering af data samt et mindre misbrug med Dankort. Nets’ omkostninger er primært faldet på grund af lavere it-udgifter,” lyder det fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Her kan du læse mere om opgørelsen her.

Tyske myndigheder giver grønt lys til Mercedes selvkørende system

De tyske myndigheder har godkendt Mercerdes Benz’ nye system til automatisk styring af biler.

Det betyder, at firmaet bag Mercedes, Daimler AG, nu inden længe kan begynde at udbyde systemet Drive Pilot internationalt.

Det avancerede system - der er Level 3 - gør det muligt at overlade styringen til bilen i tæt trafik med op til 60 kilometer i timen.

Mercedes meddeler, at der er tale om verdens første internationalt godkendte system på Level 3-niveau.

Du kan læse hele meddelesen fra Mercedes her.

Vi er klar til kunstig intelligens i Norden - men investeringer halter

Altid er sådan set klar til kunstig intelligens i Danmark, men der mangler direkte investeringer og parathed mange steder.

Sådan lyder konklusionen i en ny markedsgennemgang, som AI-konsulentselskabet Silo AI har udarbejdet.

“Danmark ligger bag Finland og Sverige, men foran Norge i antallet af virksomheder, der bruger kunstig intelligens som en del af sin kerneforretning,” lyder det fra Silo AI.

Ifølge konsulenthuset er den danske sundhedssektor især ‘stærk bruger’ AI, men det i Norge især er energi- og forsyningssektoren, der er fremme i skoene.

Desuden påpeger rapporten, at der i Danmark er 23 AI-specialiserede uddannelser i Danmark med tre bachelor- og 19 kandidatgrader.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks