Slingrekurs koster dyrt for mobilselskabet 3

Det bliver dyrt for mobilselskabet 3, hvis selskabet må opgive at binde kunderne i 12 måneder som følge af et påbud fra IT- og Telestyrelsen. Mobilselskabet har i løbet af kort tid nemlig solgt tusindvis af mobiltelefoner med 400 kroners ekstra rabat.

Mobilselskabet 3 var hurtigt ude, da det for knap to måneder siden fik lov af Konkurrencestyrelsen til at binde nye kunder til deres 3G-mobiltelefon i 12 måneder.

Prisen på 3's topmodel, en 3G-mobiltelefon fra fabrikanten LG, blev straks sat ned fra 999 til 599 kroner og er siden blevet langet over disken tusindvis af gange.

- Det har selvfølgelig haft en betydning for os. Vi har haft et meget stort salg, fortæller kommunikationschef Mika Bildsøe Lassen.

Dyre tilskud

Det risikerer nu at ramme mobilselskabet på pengepungen, fordi det har fået påbudt fra IT- og Telestyrelsen at droppe de 12 måneders binding og ændre de kontrakter, der allerede er indgået.

De ekstra tilskud til mobiltelefonerne - som koster mere end 4.000 kroner fra ny - bliver mobilselskabet altså nødt til at betale af egen lomme.

- Det er vigtigt for os, at kunderne ikke bliver stillet dårligere i den her situation. Men vi har ikke vurderet, hvad det her vil koste os, siger Mika Bildsøe Lassen.

Hun ønsker ikke at fortælle præcist hvor mange telefoner, selskabet har solgt i den mellemliggende periode.

Usikker regulering

Teleanalytiker John Strand har tidligere udtalt sig kritisk om myndighedernes slingrekurs i sagen, og han er også meget negativ over den seneste udvikling.

- 3 har med stor sandsynlighed allerede lavet en julekampagne, og den kan de nu smide i skraldespanden. Jeg vil slet ikke tænke på konsekvenserne, siger John Strand.

Han mener, at sagen om 12 måneders binding kun er at af mange eksempler på usikkerheden om, hvem der regulerer telemarkedet i Danmark.

Med bindingsperioderne har Konkurrencestyrelsen været på banen. Opstillingen af 3G-mobilmaster var kommunerne inde over, mens Forbrugerombudsmanden kom med en foreløbig afgørelse om Sonofons Bytmobil-koncept.

Endelig er der Tetra-området, hvor det offentlige uddelte licenserne til et mobilnetværk til beredskabet, men endnu ikke har besluttet, om staten selv vil bruge det.

Behandlet som en fodbold

- Nu bliver de it- og telepolitiske ordførere nødt til at sætte sig ned og finde en helhedsløsning for telebranchen. Man kan ikke have en branche, der omsætter for så mange milliarder kroner og beskæftiger så mange mennesker og så behandle den som en fodbold, siger John Strand.

Hos mobilselskabet 3 er man selvsagt også fortvivlet over myndighedernes slingrekurs.

- Vi har købt en licens for knap en milliard kroner i Danmark og har siden investeret væsentligt, sidste år 1,7 milliarder kroner. Vi ønsker at arbejde inden for rammerne, men det er svært, når det er usikkert, hvem der sætter rammerne, og det er højest uheldigt, mener Mika Bildsøe Lassen.

Mobilselskabet blev først orienteret om IT- og Telestyrelsens påbud om at droppe de 12 måneders binding, efter pressen havde fået det at vide. Selskabet overvejer derfor fortsat, om afgørelsen skal ankes til Teleankenævnet.

John Strand er ikke i tvivl om, hvilken udvikling han gerne ser.

- Jeg håber for det fremtidige telemarked i Danmark, at 3 går i hård krig med IT- og Telestyrelsen og tager det her i retten og vinder. Problemet er, hvad man gør i den mellemliggende periode, siger han.

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,