Test af Mercedes C-klasse hybrid: Det her er kulminationen for plug-in biler - men enden er nær

Test: Mercedes C300e stryger direkte ind i toppen af plugin-segmentet - men det er en liga, som begynder at se stadig mere truet ud herhjemme.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Computerworld tester: 2022 bliver et afgørende år for plugin-bilerne. På den ene side er el-delen blev så god, at stadigt flere modeller klarer 80 til 100 kilometer mellem stikkontakterne.

På den anden side synes de nu at blive truet af afgiftsstigninger og mindre politisk velvilje, siden politikerne tidligere på året erfarede, at bilerne slet ikke er så grønne, som de tager sig ud.

Dagens testemne, Mercedes C300e, er på mange måder den ultimative plugin-bil, da den med et kæmpemæssigt batteri ombord kan mønstre et stykke over 100 kilometer på ren strøm.

I modsætning til den C300-søstermodel, somjeg prøvede for nogle måneder siden, er der også tale om en stationcar. Det er noget, som vi skandinaver altid har haft en vis forkærlighed til.

Tilsyneladende bedre

Kan man egentlig forestille sig behov for mere end dagens testbil?

Modsat den søstermodel, som jeg har testet tidligere, bydes her på et meget anvendeligt bagagerum og en elektrisk hybrid-drivlinie, der udløser en klækkelig afgiftsrabat og som kan sikre billig drift.

Søstermodellens dyder, såsom den lækre kabine med fin plads, nydelige materialer og Mercedes ganske velfungerende MBUX-interface i infotainment-system.

Når man stifter nærmere bekendtskab med bilen, vil man dog se, at der nu alligevel skal indgås kompromisser her og der.

Eksempelvis fylder batteriet i en sådan grad, at bunden på bagagerummet er hævet en håndfuld centimeter, mens tanken er begrænset til at rumme 50 liter – hvilket alt andet lige dikterer, at der skal tankes op mindst hver 600-700 kilometer, enten strøm eller benzin.

Opladningen kan endda foregå via hurtigladere (55 kW eller stærkere) som kan tanke batteriet op på en god halv time.

Overlegen elkaret

Jeg vil tillade mig at zoome direkte ind på det, som gør C300e så unik i forhold til ikke bare dens fossildrevne søster, men til hybridbiler generelt.

Den kan køre usædvanlig langt på el.

Batteriet er på hele 23,3 kWh – nok til at tilbagelægge hele 107 kilometer, før der skal tankes op.

Det er nærmest det samme som fulgte med i Mercedes allerførste elbil, en afart af B-klassen, B250e, som selskabet udviklede i 2014 i samspil med ingen ringere end Tesla.

Det gør Mercedes til en maratonløber i et felt af plugin-hybrider, hvor der typisk kun kan tilbagelægges omkring det halve på ren strøm.

Med sådan en rækkevidde i batteriet bør de fleste kunne få deres daglige pendlen dækket ren elektrisk.

Markant reduceret rækkevide

Men, men i disse kolde våde vinterdage, rammer vi også de forhold, som elbiler brydes allermindst om. Og det kvitteres med markant reduceret rækkevidde.

Inden bilen skulle i gang, kunne den sættes til at varme op og afrime lidt. Hvilket med et fik barberet næsten 10 procent af batteriets kapacitet.

Myldretidstrafik krydret med lidt motorvejskørsel i slud og sne hjalp heller ikke på rækkevidden, som nærmede sig det halve af de opgjorte 105 kilometer.

Men det skal ikke tage fra, at C300e fungerer fortrinligt som rendyrket elbil.

Det øjeblikkelige moment, der udløses, når man trykker på speederen, er en fornøjelse i byen, og selvom der på papiret kun er 129 elektriske hestekræfter, savner man ikke det store.

Hybrid-livets nedture

Vil man have skub i bilen, kan man dog altid ty til hybrid- eller sport-indstillingen hvilket får den godt 200 heste benzinmotor oppe foran til at assistere.

Så kommer 0-100 tiderne ned på kvikke seks sekunder og bilen opfører sig som i langt højere grad som en klassisk bil.

Det afspejler sig så også i benzinforbruget, som lander omkring de 12 kilometer literen, præcis som den sædvanlige C300’er.

Rent dynamisk vil du dog bemærke, at hybrid-kuren i den grad har sat sig på sidebenene af bilen.

Der er 442 ekstra kilo til forskel, og det gør altså noget ved køredynamikken, at der skal slæbes på et Steinway-flygels vægt i batterier, invertere, kabler og elmotorer.

Under testperioden oplevede jeg samtidig, at højspændingsbatteriet pludseligt satte ud, efter at det var kørt tomt.

Det resulterede i, at bilen havarerede midt i myldretiden på en trafikeret vej – jeg nåede dog akkurat at trille bilen ind til siden i de cirka 30 meter, jeg havde til at standse. Og så var den ellers ikke til at rokke.

Må ikke skubbes

Hybrid-bilens mere indviklede natur gjorde også, at der på skærmen dukkede strenge påbud om ikke at skubbe bilen frem eller tilbage af hensyn til den (sarte?) hybride drivlinje.

Så er jeg da yderst glad for at det ikke var en vigtig transportarterie, jeg fik blokeret midt i myldretiden, for Mercedes' support havde en dårlig dag den fredag - blandt andet med en servicevogn, der brød sammen, hvilket resulterede i fire timers ventetid, før bilen kunne løftes op og køres til reparation hos en særlig udvalgt teknikker.

Nuvel Mercedes havde på forhånd oplyst, at lige netop den bil havde nogle batteri-udfordringer, som vi håbede ikke skulle slå ud under test-ugen.

Det styrker mig dog i forestillingen om, at hybrid-biler grundlæggende er mere indviklede størrelser.

Der er ikke bare er dobbelt op på drivlinjerne, de to skal også fungere i harmonisk samspil.

Og det stiller samtidig større krav til service og dets omfang samt til de værksteder, der skal udføre servicen.

Ikke det forventede slam-dunk

Efter at have stiftet bekendtskab med C300 for blot få måneder siden, blev jeg hurtigt forført at bilens mange indvendige og dynamiske dyder.

Jeg kunne dog dengang ikke forestille mig andet, endat bilen vil få det overordentligt svært ved at konkurrere med den kommende plugin-version, da denne på papiret leverer mindst lige så meget bil, men med en grøn drivlinje og en klækkelig afgiftsrabat oveni købet.

Rabatten er dog svundet lidt i 2022, så der nu nærmere er 75.000 kroner at spare i forhold til den tilsvarende diesel- eller benzin-variant, der debuterer ved 611.000 kroner.

En god gevinst, men slet ikke nær den samme jubel-rabat, som jeg oplevede sidste forår, hvor der kunne spares over en fjerdedel af prisen på en direktørbil som BMW’s 545e – en bil, der rent dynamisk også kunne give C300e baghjul med sin lavere vægt, flere heste og firhjulsgreb.

Meget bil, stil og komfort for pengene

Mercedes C300e ender derfor med at stemple ind som et interessant bekendtskab, som byder på meget bil, stil og komfort for pengene, men hvis relevans står til at blive udfordret inden længe, når afgifterne igen bliver korrigeret i 2023.

Med seks måneders ventetid på bilen, har du derfor kunne en håndfuld måneder at beslutte dig i, før du risikerer 2023-priser.

Plugin-mesteren står også overfor en ganske troværdig trussel fra Mercedes’ rendyrkede elbil, EQE, der står til at debutere denne sommer - i en klasse over, men til en sammenlignelig pris.

Det er et problem som ikke bare udfordrer C300e, men hele den relativt nye liga af plugin-hybrider, som siden den bredde debut de sidste par år har virket som en overgangsteknologi, som min chefredaktør konkluderede for bare et år siden.

Man kan drage paralleler til mini-disc'en før overgangen til MP3-afspillerne i nullerne. C300e er nok den bedste minidisc-afspiller du kan få - men er det overhovedet det, man bør ønske sig?

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | København Ø

    Digital Innovation & Transformation Summit 2026

    Få indsigt i aktuelle digitale trends, lær af andres erfaringer med store transformationer og drøft fremtidens forandringer med ligesindede.

    Digital transformation | Aarhus C

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra databeskyttelse til dataindsigt

    Få kort og fokuseret overblik over, hvordan du optimerer resiliens og gendannelse af kritiske informationer samt sikrer forretningens funktion, når cyberangrebet rammer.

    Se alle vores events inden for it

    Unik System Design A/S

    Agile QA Lead

    Sydjylland

    KMD A/S

    Senior Legal Specialist

    Københavnsområdet

    Dalmatic TNV A/S

    Dygtig svagstrømsingeniør

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Sarah Birkegaard Elkjær som Marketing Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med at styrke marketingsteamets evne til at planlægge, drive og følge op på leadgenererende aktiviteter. Nyt job

    Sarah Birkegaard Elkjær

    Norriq Danmark A/S